Møns Bank får bedre resultat end ventet

Møns Bank klarede sig bedre end ventet i årets første seks måneder. Øget aktivitet i samfundet øger indtjeningen i banken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Møns Bank kommer ud af det første halvår af 2015 med et overskud på 17,9 millioner kroner - et resultat langt bedre end forventet.

Det oplyser banken i en pressemeddelelse.

- På alle områder har det været et særdeles positivt halvår for Møns Bank. Aktivitetsniveauet i banken har aldrig været højere, siger bankens direktør Flemming Jensen.

Det er især den øgede aktivitet i samfundet, der giver øget afkast i banken i form af flere gebyr- og provisionsindtægter. Det sker blandt andet fordi mange har konverteret deres realkreditlån, og der samtidig er kommet gang i ejendomshandlen.

Banken har måttet nedskrive 4,5 millioner kroner det seneste halve år - det er kun det halve af sidste år. 


Nyhedsoverblik