Møns Bank får flere påbud på hvidvaskområdet

Møns Bank har efter en inspektion i februar fået fem påbud af Finanstilsynet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Finanstilsynet holder blandt andet øje med, om de danske banker er gode nok til at sikre, at de ikke bliver brugt til hvidvask.

En nyligt offentliggjort redegørelse, der bygger på en inspektion i februar, har vist, at Møns Bank på flere områder skal være bedre til netop det.

- Efter vores møde med Finanstilsynet i februar er der flere af forholdende, som med vores øjne allerede er ordnede, siger bankdirektør Flemming Jul Jensen.

Han fortæller, at man i banken blandt andet har ansat en ny medarbejder, der er hvidvaskansvarlig.

Ikke den eneste

Et af de andre påbud, banken har fået, går på, at Møns Banks politik på hvidvaskområdet ikke tager udgangspunkt i den risikovurdering, som ledelsen har udarbejdet.

Men ifølge Flemming Jul Jensen skyldes det, at risikovurderingen først skulle indsendes i marts 2020, og da tilsynet foregik i februar, indgik den nye risikovurdering ikke i hvidvaskpolitikken.

Sparekassen Sjælland-Fyn
Læs også
Vagthund giver sparekasse seks påbud på hvidvaskområdet
Sparekassen Sjælland-Fyn
Læs også
Vagthund giver sparekasse seks påbud på hvidvaskområdet

Kigger man på Finanstilsynets andre inspektionsredegørelser for banker, der kan sammenlignes med Møns Bank, kan man se, at der er flere af disse, der har fået lignende påbud.

Og det skyldes ifølge Flemming Jul Jensen, at reglerne på området løbende bliver skærpede og revideret.

- Det bliver de hele tiden, siger han.


Nyhedsoverblik