Møn blev løbet over ende af turister - nu opruster kommunen

Vordingborg Kommune er ved at forberede en række initiativer, der skal lette trafikken gennem Stege. Det sker efter trafikken i den lille by sidste år brød sammen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det var en fantastisk sommer. Men vi havde rigtig meget trafikkaos herude.

Sådan siger indehaveren af butikken Amaze i Stege, Gitte Nielsen, til TV2 ØST, efter en meget hektisk sommer sidste år, hvor Stege blev en populær destination blandt de mange turister på Møn og Sydsjælland.

På grund af coronarestriktionerne var grænserne til danskernes normale rejsedestinationer lukkede, og derfor måtte mange i stedet udforske mere hjemlige himmelstrøg. Det sendte turister i hobevis mod Stege og resten af Møn. 

- Det var en fantastisk sommer. Men vi havde rigtig meget trafikkaos herude, siger indehaveren af butikken Amaze i Stege, Gitte Nielsen.
- Det var en fantastisk sommer. Men vi havde rigtig meget trafikkaos herude, siger indehaveren af butikken Amaze i Stege, Gitte Nielsen. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Faktisk kunne man nogle dage nærmest hverken komme frem eller tilbage på den centrale Storegade - og især for mange af de lokale blev livet i Stege gjort meget mere besværligt end normalt.

Problemet var faktisk så slemt, at kommunen endte med at indsætte busser for at imødegå problemerne.

Læs også
Turisterne strømmer til Møn - nu sættes busser ind mod trafikkaos
Læs også
Turisterne strømmer til Møn - nu sættes busser ind mod trafikkaos

- Vi har måske nok nogle forskellige synspunkter. Vi skal jo leve af, at der kommer mange mennesker, mens folk, der bor her, måske er lidt irriterede over, at de måske ikke lige kan komme frem, siger Tommy Digemose, der er ejer af Høyers Konditorbager i byen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Geocenter Møn var en populær destination i sommeren 2020.
Geocenter Møn var en populær destination i sommeren 2020. Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST

Indgreb på vej

Der er ingen tvivl om, at sidste års lukning af grænserne på grund af coronakrisen betød, at mange valgte at lægge en del af ferien omkring Møn - og i 2021 kan historien meget vel blive den samme. Derfor er kommunens trafikplanlæggere i gang med at opruste for at sikre en god trafikafvikling i byen.

- Vi vil gerne sikre, at folk kan komme rundt og igennem. Vi vil gerne have folk ud til Møns Klint og rundt på Møn, siger Lise Thorsen, chef for trafik og ejendomme i Vordingborg Kommune.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lise Thorsen, chef for trafik og ejendomme i Vordingborg Kommune
Lise Thorsen, chef for trafik og ejendomme i Vordingborg Kommune Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST

Trafikplanlæggerne i kommunen har gennemført en række besøg hos de lokale erhvervsdrivende for at tale med dem om, hvad de tænker om situationen, og hvad de mener, at der skal gøres.

- De fleste har mange stærke meninger om det. De synes, det er rigtig godt, at vi kommer ud og spørger. De har gode synspunkter, og nogle tænker langt. Så jeg er meget imponeret, og jeg synes, at vi er blevet klogere, siger Lise Thorsen.

Afhængig af turister

En af mulighederne for tiltag kan være en ensretning af trafikken gennem Storegade, byens store handelsstrøg, der samtidig er hovedfærdselsåre til den østlige del af Møn. Det er dog kun et af de forslag, som der overvejes.

Det er dog afgørende, at tiltagene ikke skræmmer turisterne væk.

- Vi ser jo frem til, at vi har turisterne. For byen og øen som sådan er afhængig af dem. Vi er for små til at kunne føre en ordentlig forretning, hvis vi ikke har dem, der kommer udefra, siger Gitta Petersen, indehaver af Guldsmeden i Stege.

Læs også
Bro spærret for trafik - men infotavle kommer 200 meter efter omkørsel
Læs også
Bro spærret for trafik - men infotavle kommer 200 meter efter omkørsel

Gitte Nielsen fra Amaze er dog rigtig glad for, at kommunens folk tager sig tiden til at komme og tale med dem.

- Det kan have en stor indvirkning på vores hverdag, hvordan de gør det. Så jeg synes det er fint, at de kommer ud og taler med os, siger hun.


Indehaveren af butikken Amaze i Stege, Gitte Nielsen.
Indehaveren af butikken Amaze i Stege, Gitte Nielsen. Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST

Nyhedsoverblik