Minister skal forklare korruptionsstraffet italiener på Storstrømsbroen

Partierne bag den nye Storstrømsbro vil have transportminister Benny Engelbrecht i tale efter afsløring af italiensk byggechef med korruptionsstraf.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) skal på banen for at få klarhed over, om det er i strid med reglerne, at en korruptionsstraffet italiensk byggechef har fået plads på et af Danmarks største byggeprojekter.

Det kræver politiske ordførere fra Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten.

Læs også
Underentreprenør fyret fra byggeriet af ny Storstrømsbro - fagforbund mistænker underbetaling af ansatte
Læs også
Underentreprenør fyret fra byggeriet af ny Storstrømsbro - fagforbund mistænker underbetaling af ansatte

Fagbladet 3F kan fredag fortælle, at Pietro Paolo Marcheselli, der er 'operational manager' på byggeriet af den nye Storstrømsbro, blev ansat på det offentlige milliardprojekt, selv om han endnu ikke havde udstået en betinget fængselsstraf på to år for bestikkelse og korruption i Italien.

quote Vi skal have ministeren til at undersøge, om det her forhold lever op til de regler og betingelser, der gælder på Storstrømsbroen

Kristian Pihl Lorentzen, Venstres transportordfører

- Det er foruroligende nyt. Jeg ønsker, at byggeriet af vores store offentlige projekter foregår efter reglerne, og vi skal have ministeren til at undersøge, om det her forhold lever op til de regler og betingelser, der gælder på Storstrømsbroen, siger Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.

Kontrakt blev udskudt

Det er partierne Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale, SF og Liberal Alliance, der står bag forliget om den nye Storstrømsbro, som kommer til at koste 2,1 milliarder skattekroner og har Vejdirektoratet som bygherre.

Læs også
Little Italy i Vordingborg: Mød italienerne, der bygger den nye Storstrømsbro
Læs også
Little Italy i Vordingborg: Mød italienerne, der bygger den nye Storstrømsbro

Byggeriet af den nye Storstrømsbro har også været ramt af sager om livsfarligt arbejdsmiljø og uanmeldte arbejdsulykker, og Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl, der har fulgt byggeriet tæt, vil både inddrage transport- og beskæftigelsesministeren i sagen.

Enhedslisten har tidligere krævet, at det italienske konsortium SBJV blev frataget kontrakten på Storstrømsbroen på grund af de mange skandalesager på byggeriet.

Video: Tidsplanen for byggeriet af den nye Storstrømsbro er under fornyet pres, og åbning for togtrafik på Storstrømsbro blev for nylig udskudt yderligere to år.


Nyhedsoverblik