Medarbejder på plejecenter smittet med corona - nu skal ansatte og beboere testes

Endnu en ansat på et plejecenter er konstateret smittet med coronavirus. Denne gang på Plejecenter Ulvsund i Lendemarke i Vordingborg Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En medarbejder fra Plejecenter Ulvsund i Lendemarke er testet positiv med COVID-19. Det oplyser Vordingborg Kommune i en pressemeddelelse.

Medarbejderen var senest på arbejdspladsen i fredags. Medarbejderen udfører ikke plejeopgaver og har udvist stor opmærksomhed på at overholde de hygiejniske forholdsregler.

Som følge af Styrelsen for Patientsikkerheds indsats med smitteopsporing blev medarbejderen testet mandag og fik svar i dag onsdag.

- Nu går vores beredskabsplan for udbrud i gang. Jeg er blevet adviseret. Så sætter vi hele beredskabsplanen i gang, og jeg har talt med Styrelsen for Patientsikkerhed flere gange i dag, som har vejledt os. Derudover har jeg talt med Region Sjælland, og nu er vi igang med planlægning og logistik, siger Chef for Pleje og Omsorg, Susanne Johansen til TV2 ØST.

Alle beboere og medarbejdere testes i morgen

Styrelsen for Patientsikkerhed er kontaktet af ældrechefen og Beredskabsplan for udbrud af COVID-19 på plejecenter i Vordingborg Kommune er sat i værk.

Læs også
Første sted i Danmark - Vordingborg anskaffer lysvåben mod corona
Læs også
Første sted i Danmark - Vordingborg anskaffer lysvåben mod corona

Det betyder at alle beboere og medarbejdere bliver testet i morgen. Den mobile enhed fra Region Sjælland er ved at samle de nødvendige medarbejdere til at teste alle beboere og medarbejdere på plejecentret.

- Den mobile enhed fra Region Sjælland kommer og tester i morgen. Der kommer en række medarbejdere fra den mobile enhed, og de er ved at planlægge det hele lige nu, siger Chef for Pleje og Omsorg, Susanne Johansen.

Afventer testsvar inden besøgsrestriktioner indføres

Styrelsen for Patientsikkerhed har meddelt, at der ikke skal indføres besøgsrestriktioner på Ulvsund eller på andre plejecentre i Vordingborg kommune. Styrelsen afventer testsvar inden en beslutning om besøgsrestriktion eventuelt  iværksættes.

Beboere orienteres i eftermiddag. Medarbejdere på arbejde torsdag er orienteret og bliver orienteret i løbet af i dag. De pårørende orienteres ligeledes i dag.

Der er på nuværende tidspunkt ingen beboere eller medarbejdere, der udviser symptomer.

Medarbejderne venter dog spændt på testresultaterne. 

- Jeg tænker, det vækker bekymring. Men der er også en afventning på, om der er nu noget, men forventningen er, at der kommer et hurtigt testsvar, og så får vi en afklaring, siger Susanne Johansen.

Det anbefales at der undlades telefonisk kontakt til plejecentret, da der kan være optaget på telefonen.

Ringsted lukkede ned for alle besøg

Torsdag i sidste uge blev en ansat på Plejecenter Ortved i Ringsted testet positiv for coronavirus.

Hefter valgte Ringsted Kommune at øge beredskabet og lukke for besøg udefra  på alle plejecentre og botilbud i kommunen indtil den 14. august.

Plejecenter Ortved
Læs også
Ansat på plejecenter smittet med corona - Ringsted Kommune lukker alle plejecentre for besøgende
Plejecenter Ortved
Læs også
Ansat på plejecenter smittet med corona - Ringsted Kommune lukker alle plejecentre for besøgende

Det sker ifølge kommunen, fordi beboere på plejecentre af Sundhedsstyrelsen vurderes til at være i øget risiko for alvorlig sygdom i forbindelse med COVID-19-sygdom.

TV2 ØST erfarer, at den smittede  i Ringsted er en pårørende til en ansat på Danish Crown-slagteriet i Ringsted. Her er i alt 79 ansatte konstatereret smittet med coronavirus.

Som konsekvens af corona-smitten på slagteriet i Ringsted blev der også midlertidigt sat en stop for eksporten af slagteriprodukter til Kina. 

Opdatering
Clock05. aug 2020, kl. 16:41
Artiklen er opdateret med udtalelser fra Susanne Johansen, chef for Pleje og Omsorg i Vordingborg Kommune.

 


Nyhedsoverblik