Masnedsund: togtrafik genoptaget

En Coaster påsejlede tidligere tirsdag Masnedsundbroen. Godt 2 timer senere åbnede Banedanmark igen for togtrafikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Togtrafikken mellem Sjælland og Falster blev tirsdag før middag indstillet i cirka halvanden time på grund af en påsejling af Masnedsundbroen.

Læs mere: Masnedsundbroen påsejlet: togtrafikken indstillet

Det var en coaster, som ramte broen. Efterfølgende lukkede man af sikkerhedsmæssige grunde for togtrafikken, mens vejtrafikken fik lov at fortsætte.

- Der er tale om en meget lille påsejling, og skibet er allerede på vej videre, fortalte vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kort efter påsejlingen.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med påsejlingen, og ifølge Banedanmark er der kun kommet mindre skrammer på broen, som ikke har nogen sikkerhedsmæssig betydning.

Masnedsundbroen ligger i forlængelse af Storstrømsbroen og forbinder Sjælland med Masnedø, mens Storstrømsbroen forbinder Masnedø med Falster.

I april blev broen også påsejlet og måtte lukkes for togtrafik i tre dage. Dengang var det det britiske fragtskib Karla C, som ramte broen.

DSB indsatte togbusser til at fragte togpassagerer over Masnedsund, mens jernbaneforbindelsen var lukket.

Ved påsejlingen i april viste det sig, at der ikke var nogen skade af betydning på broen. Alligevel måtte togpassagerer over sundet i tre dage fragtes med bus, før Banedanmark var færdige med at undersøge broen.

/ritzau/

Søren Kiehn har optaget videoen nedenfor:


Nyhedsoverblik