Manglede sikkerhed: Skorstensfejer nægter at betale bøde

Skorstensfejermester Arne Pedersen fra Vordingborg får grønt lys til at gå til Højesteret. Han vil ikke betale en bøde på 50.000 kroner, som han er blevet idømt for manglende sikkerhed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skorstensfejermester Arne Pedersen fra Vordingborg får nu grønt lys til at gå til Højesteret. Han vil ikke betale en bøde på 50.000 kroner, som han er blevet idømt for manglende sikkerhed.

Skorstensfejeren blev dømt i både byret og landsret, fordi han to gange i 2014 lod en ansat stå på en tagryg uden at være sikret mod fald.

Arbejdstilsynet gjorde gældende, at skorstensfejerne skulle stille stilladser op, så skorstensfejerne kunne fastgøres. En løsning som skorstensfejerne har ment ville blive meget dyr.

Siden er Arbejdstilsynet og skorstensfejernes brancheorganisation blevet enige om, at skorstensfejerne kan fastgøres med en line til et såkaldt tagtrin på taget. 

Læs også
Skorstensfejeren Arne får grønt lys til at gå til Højesteret
Læs også
Skorstensfejeren Arne får grønt lys til at gå til Højesteret

- Vi har fundet en fremgangsmåde, hvor vi ikke kommer på kant med arbejdsmiljøloven og det er jeg glad for, siger Arne Pedersen til TV ØST.

Arne Pedersen: Dybt urimeligt 

Men bøden og sagens omkostninger hænger Arne Pedersen stadig på - og det vil han altså nu forsøge at undgå ved at føre sagen i Højesteret.

- Jeg synes, at det er dybt urimeligt at jeg skal betale den bøde og jeg har haft mange udgifter til advokater. Vi arbejder jo bare sådan som alle andre gør.

Det vides endnu ikke, hvornår Højesteret behandler sagen.


Nyhedsoverblik