Mand varetægtsfængslet i fire uger efter drabsforsøg i landsby

En mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et skyderi i Gammel Kalvehave tirsdag eftermiddag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En person blev fængslet, mens to andre blev løsladt.

Sådan er status efter et lukket grundlovsforhør onsdag eftermiddag ved Retten i Nykøbing Falster.

Her blev tre mænd med danskklingende navne fremstillet i grundlovsforhør. De blev alle tre anholdt tirsdag efter en skudveksling i Gammel Kalvehave, hvor en mand i en bil blev ramt af et skud i knæet.

Politi Kalvehave
Læs også
Tre mænd sigtet for forsøg på manddrab efter skyderi i landsby
Politi Kalvehave
Læs også
Tre mænd sigtet for forsøg på manddrab efter skyderi i landsby

Det oplyser senioranklager Mariam Khalil fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Den mand, der blev varetægtsfængslet, er sigtet for blandt andet drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse.

Der er tale om en person med dansk udseende og med store tatoveringer. Han var den eneste af de tre personer, der blev fremstillet i grundlovsforhøret, som ikke var iklædt DNA-sikrings-dragter.

Prostitutionsopgør bag skyderi

Det er tidligere kommet frem, at politiet mener, at et opgør i prostitutionsmiljøet kan være motiv til skudvekslingen, der fandt sted ved en ejendom på Bygaden i Gammel Kalvehave tirsdag eftermiddag klokken 13.07.

Her blev der skudt mod en WW Lupo, der fik knust en rude. Dagen derpå ligger der stadig glasskår på stedet.

Kort efter skudvekslingen blev en omfattende politiindsats indledt i hele området. Her blev flere veje spærret i kortere eller længere perioder, og hundepatruljer gennemsøgte haver.

Artiklen fortsætter under grafikken.

 
  Foto: Grafik: Nick Abildgaard - TV2 ØST

Politiet har tidligere oplyst, at de igen onsdag venter at gennemføre flere ransagninger for at komme til bunds i sagen.

Fem anholdt

Efter skudepisoden tirsdag blev fem personer anholdt og sigtet i sagen. Det skete blandt andet på baggrund af tip fra offentligheden og på baggrund af konkrete afhøringer af øjenvidner.

Læs også
Konflikt i prostitutionsmiljøet førte muligvis til skyderi - tre mænd skal fremstilles i grundlovsforhør
Læs også
Konflikt i prostitutionsmiljøet førte muligvis til skyderi - tre mænd skal fremstilles i grundlovsforhør

Ud over anholdelserne er en række køretøjer blevet beslaglagt.

Alle tre mænd nægtede sig skyldige, da sigtelserne blev læst op i retten.


Nyhedsoverblik