Mand faldt 6 meter ned fra tag

En 41-årig mand fra Vordingborg er alvorligt kvæstet efter en arbejdsulykke fredag, hvor han faldt 6 meter ned fra et tag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 41-årig mand blev fredag eftermiddag alvorligt kvæstet, da han under en arbejdsopgave faldt ned fra et tag i Lundby.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Han faldt ned på et hårdt gulv, og brækkede blandt andet bækkenet og flere ribben, siger vagtchef Anders Mikkelsen til TV2 ØST.

Er uden for livsfare

Den 41-årige mand blev straks med lægehelikopteren fløjet til Rigshospitalet, hvor han fredag aften erklæres stabil.

- Arbejdstilsynet blev tilkaldt, og har undersøgt ulykken. Vi afventer deres konklussioner, før vi foretager os yderligere i sagen, siger Anders Mikkelsen.

 

 


Nyhedsoverblik