En rotur i Storstrømmen søndag endte som en ubehagelig oplevelse for seks roere fra København.
Selvom roerne søgte ly for uvejret, så blev de alle seks påvirket, da lynet slog ned i deres nærhed.
Det skriver Sjællandske.
De blev efterfølgende alle seks indlagt til observation for lynskader på Nykøbing Falster Sygehus.
Roerne havde ikke været bevidstløse ved lynnedslaget, og de skulle også selv ro tilbage til land, før de kom på sygehuset, skriver avisen.
Under tordenvejret søndag blev store dele af regionen ramt af både kraftig regn og oversvømmelser. Samtidig ramte flere tusind lyn vores område.