Lyder som en skrigende gris - fotograf spotter sjælden set fugl

Fuglen lyder som en skrigende gris og kan høres på hundrede meters afstand, men den bliver sjældent set

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Per Rasmussen så søndag morgen noget, som mange fugleinteresserede gerne vil opleve.

quote Den lyder lidt ligesom en gris, der skriger

Ole Friis Larsen, feltornitolog, Dansk Ornitologisk Forening

Tidligt om morgenen roede han i sin kajak ud fra lystbådehavnen i Vordingborg, hvor han få hundrede meter øst for havnen spottede vandriksen, der pludselig spænede mellem sivene, hvorefter den forsvandt igen.

Fuglen, der hører til vandhønsefamilien med blishønen og den grønbenede rørhøne, er ikke sjælden, men den ses yderst sjældent.

Vandriksen er mere spraglet end blishønen og rørhønen.
Vandriksen er mere spraglet end blishønen og rørhønen. Foto: Per Rasmussen.

- Jeg var så heldig, at der lå en stor bunke tang i vandet. Så roede jeg kajakken ind i tangen, lå helt stille og ventede med kameraet, indtil den kom ud igen, siger Per Rasmussen og fortsætter:

- Det tog lidt tid, men så kom den ud af sivene, og den var faktisk ligeglad med, at jeg lå i kajakken og prøvede at filme den. Men den var megasvær at fange, fordi den bevæger sig så hurtigt.

Vandriksen

  • Vingefang: 38-45 cm.

  • Længde: 28 cm.

  • Vægt: Han: 100-190 gram. Hun: 85-135 gram.

  • Ynglealder: Et år.

  • Kuld: To kuld på to æg.

  • Rugetid: 19-22 dage.

  • Ungetid: 20-30 dage.

Kilde: Dansk Ornitologisk Forening.

Flyver ofte i skjul

Mens blishønen og den grønbenede rørhøne ofte ses ude ved vandet, gemmer vandriksen sig mellem sivene inde i rørskoven.

- Den har specialiseret sig i et liv inde i rørskoven, og det er ikke tosset, fordi der bliver den ikke set af så mange fjender som rovfugle og ræve. Så den lever godt i skjul, siger Ole Friis Larsen, der er feltornitolog hos Dansk Ornitologisk Forening og medarbejder på Gedser Fuglestation.

Vandriksen
Foto: Per Rasmussen.

- Derfor er det heldigt, han ser fuglen, fordi det er en fugl, man mere hører, end man ser, tilføjer han.

Læs også
Havørnen var udryddet - men så landede en særlig fugl på Lolland
Læs også
Havørnen var udryddet - men så landede en særlig fugl på Lolland

Vandriksen er mere spraglet end blishønen og rørhønen. Men man kan blandt andet genkende den på nogle sorte og hvide striber på siden, og så har den en karakteristisk lyd.

- Den lyder lidt ligesom en gris, der skriger, siger Ole Friis Larsen.

Vandriksen
Foto: Per Rasmussen.

For fugleinteresserede må det være en særlig oplevelse at se sådan en fugl. Vil du opfordre andre til at tage ud og lede efter fuglen?

- Nej, fordi de finder den ikke. For nogle år siden var der en ved Næstved omkring Susåen, som man kunne se en gang i mellem, men ellers er det et held at komme til at se den, fordi man ser den ikke ret meget, svarer Ole Friis Larsen.

Vandriksen, der findes i store dele af landet, flyver flagrende med dinglende ben og ses ofte kun, når den jages op, hvorefter den hurtigt søger i skjul igen.


Nyhedsoverblik