Luftfotos skal afsløre ulovlige tilbygninger i Vordingborg, og indtil videre ser det ud til, at der skal kigges nærmere på 4500 af bygningerne.
Det skriver Sjællandske.
- I første omgang bliver luftfoto sammenlignet med BBR-registerets oplysninger. Det bliver gjort med computerteknologi i Indien, og det har vist 7500 ejendomme, som er større end oplyst til os. Dem gennemgår vi på forvaltningen og forventer at ende med 4500 sager, som skal undersøges nærmere, siger Peter Vergo, der er souschef i planafdelingen i Vordingborg Kommune.
Muligfor at melde sig
Planen er at søsætte en kampagne i efteråret, hvor borgerne har mulighed for at fortælle kommunen om deres tilbygninger.
I de tilfælde vil det koste 1200 kroner, som er det almindelige byggesagsgebyr, mens det der vil blive lagt et ekstra gebyr på 2000 kroner til dem, der ikke melder sig frivilligt.
Ifølge Sjællandske kan nogle af sagerne ende med et påbud om at rive tilbygningen ned.