Lokalt initiativ: Røde Kors-indsamling i hestevogn

På Bogø var Tina Noregren og flere børn og unge i dag samlet i hestevogn for at skaffe penge ind til Røde Kors’ landsindsamling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Raslebøsserne var søndag fremme i hele landet.

Det gjorde sig også gældende på Bogø, hvor Røde Kors-indsamlingen – som noget helt særligt – blandt andet foregik i hestevogn.

- Jeg har mine egne børn på 6 år og 15 år med samt elever fra Grønsund Idrætsefterskole på 15-16 år. Alle synes de, at det er en fantastisk måde at samle ind til Røde Kors på, fortæller Tina Noregren, der står bag ideen til hestevognsturen, og tilføjer:

- Folk har jo faktisk været glade for at få besøg af os. Endelig kommer der indsamlere ud til deres område, fortæller Tina Noregren.

15-årige Nikoline Holten var en af de deltagende elever fra idrætsefterskolen – og hun melder sig gerne som frivillig igen til næste år.

- Jeg synes, det er godt at samle ind til et godt formål og til mennesker, der har brug for det. Og så er det hyggeligt, fordi det er i hestevogn, siger hun.

I alt blev der samlet 9688 kroner ind på Bogø til Røde Kors' nødhjælpsarbejde.


Nyhedsoverblik