Visit Sydsjælland og Møn har fået førstepladsen i en konkurrence for turistfilm.
Det er to videoer fra henholdsvis Danmarks Borgcenter og Gavnø Gods, der har vundet guld ved Terres Check-In International Hospitality Film Awards.
Begge film bruger droneoptagelser til at vise folk rundt ved de sydsjællandske attraktioner. Og det kunne juryen ved prisuddelingen, der blev holdt i Barcelona i Spanien, godt lide.
- De syntes, det var en meget anderledes måde at kommunikere på, fortæller Martin Bender, der er direktør for Visit Sydsjælland og Møn.