Lang kamp for reparation af havn i Hårbølle - nu lover politikerne handling

Ifølge Vordingborgs borgmester vil havnen i Hårbølle - hvis alt går, som det skal - stå klar uden huller og risiko for sammenstyrtning til næste sommer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Allerede sidste år blev der lovet en reparation af den stærkt medtagede havn i Hårbølle på Møn, men intet er sket, og sommeren igennem har områder af havnen været spærret af. Simpelthen af frygt for, at molen ville kollapse.

Derfor var borgerne lørdag stimlet sammen på havnen til folkemøde. Øverste punkt på dagsordenen var renovering af havnen.

quote Vi håbede, at vi kunne mødes på det her tidspunkt og faktisk have en festdag i dag

Thor Simony, formand, Havneudvalget

Tålmodigheden er sluppet op, lød det fra Havneudvalget, der allerede sidste år satte en tyk streg under problemet for de fremmødte politikere. Allerede dengang blev der lovet handling.

Hullerne i belægningen er så store, at det har været nødvendigt at spærre flere områder af havnen af.
Hullerne i belægningen er så store, at det har været nødvendigt at spærre flere områder af havnen af. Foto: Frederikke Hobye - TV2 ØST

- Sidste år lovede politikerne at sætte midler af til en renovering, og renoveringen ville gå i gang, sådan at vi have en renoveret havn på det her tidspunkt. Vi håbede, at vi kunne mødes på det her tidspunkt og faktisk have en festdag i dag; at vi stod med en renoveret havn, siger Thor Simony, der er formand for Havneudvalget på Hårbølle Havn.

Thor Simony, der er formand for Havneudvalget på Hårbølle Havn, havde allerhelst set, at reparationerne af havnen var blevet udført inden dette års sejlersæson.
Thor Simony, der er formand for Havneudvalget på Hårbølle Havn, havde allerhelst set, at reparationerne af havnen var blevet udført inden dette års sejlersæson. Foto: Frederikke Hobye - TV2 ØST

Dengang, for et år siden, var borgerne samlet for at sætte hælene i overfor politikernes planer om at nedgradere havnen til en jollehavn. Det lykkedes dem at overbevise politikerne.

Snart starter reparationsarbejdet

Men på trods af, at byrådet var enige om at afsætte penge til en renovering af havnen, så er den stadig ikke lavet – blandt andet på grund af corona og dyrere materialepriser.

quote Jeg er ret sikker på, at når vi når juli måned næste år, har vi en ny havn

Mikael Smed (S), borgmester, Vordingborg Kommune

Derfor var borgmester Mikael Smed (S) inviteret forbi, og han havde en god nyhed med til de fremmødte her en måned før kommunalvalget.

Borgmester Mikael Smed (S) havde gode nyheder med til borgerne i Hårbølle.
Borgmester Mikael Smed (S) havde gode nyheder med til borgerne i Hårbølle. Foto: Frederikke Hobye - TV2 ØST

- Konkret er det sendt i udbud i den her uge, uge 41, lød det således fra Mikael Smed.

- I oktober måned uge 44 forventer vi at have licitationsresultaterne, og så regner vi med, at vi i løbet af uge 50-51 går i gang med forarbejderne. Så jeg er ret sikker på, at når vi når juli måned næste år, har vi en ny havn, tilføjer han.

Læs også
Folkemøde om nedgradering af havn: - Vi er nødt til at have skibene for at have miljøet på havnen
Læs også
Folkemøde om nedgradering af havn: - Vi er nødt til at have skibene for at have miljøet på havnen

Omkring 100 borgere var mødt frem til lørdagens folkemøde i Hårbølle.


Nyhedsoverblik