Kvinde truede betjente med kniv

En 55-årig kvinde fra Vordingborg blev torsdag anholdt for trusler mod politiet. Først ville hun ikke lukke betjentene ind - derefter truede hun dem med en kniv

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det må have været en noget uniformsforskrækket kvinde, som politiet torsdag formiddag kom ud til lidt uden for Vordingborg.

En patrulje var kørt til hendes bopæl, men den 55-årige kvinde ville ikke lukke betjentene ind, så der blev tilkaldt en låsesmed. Da politifolkene kom ind i huset, greb den 55-årige en kniv i en køkkenskuffe og truede betjentene, som måtte bruge peberspray for at få situationen under kontrol.

Den 55-årige blev anholdt klokken 11.20 og taget med til politistationen i Vordingborg, hvor hun blev afhørt, inden hun blev løsladt igen klokken 15.48.


Nyhedsoverblik