Kvinde forsøgt voldtaget i Vordingborg

Kort før midnat tirsdag aften blev en 21-årig kvinde forsøgt voldtaget. En maskeret mand tvang hende ind i noget buskads, mens han truede hende med en pistollignende genstand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den unge kvinde på 21 år var på vej hjem, da en maskeret mand opsøgte hende på gaden. Manden truede hende med en pistollignende genstand og tvang hende ind i noget buskads. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Sagen er ekstra alvorlig, fordi gerningsmanden sandsynligvis truede sit offer med en pistol, fortæller vagtchef Bo Georg Petersen.

- Den 21-årige kvinde bliver opsøgt af en mand, der tager fat i hende og truer hende med noget, der ligner en psitol. Han får tvunget hende ind i et buskads ved Goldschmidtspladsen. Heldigvis sker der ikke mere, fordi en hundelufter kommer forbi. Han begynder at råbe, og det får manden til at stikke af, siger Bo Georg Petersen.

Politiet spørger nu om hjælp i sagen. Hvis du har set noget omkring kl. 23.30 tirsdag aften i Vordingborg, kan politiet kontaktes på 114.

Gerningsmanden beskrives som:

  • Ikke etnisk dansk
  • 165 centimeter høj
  • Iført hvid sportsjakke med hætte
  • Sort maskering foran ansigtet
  • Havde pistollignende genstand 

 


Nyhedsoverblik