Kronprinsen kom forbi og cyklede med soldaterveteraner på Sydsjælland

Kronprins Frederik deltog i cykeltræning med krigsveteraner i og omkring Vordingborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kronprins Frederik cyklede fredag rundt på de sydsjællandske veje sammen med en gruppe skadede krigsveteraner fra Danmarks Idrætsforbunds Soldaterprojekt.

Ruten lød på 55 kilometer med start og slut på Vordingborg Kaserne.

Kilometerne var træning forud for sommerens projekt Ride4Rehab, der er et ni etaper langt cykelløb på tværs af Danmark og skal give veteranerne en unik oplevelse med idrætten.

- Fællesskab gennem fysisk udfoldelse er det bærende element i DIF Soldaterprojekt og Ride4Rehab, og det er tydeligt, at motion som redskab er med til at hjælpe udsatte veteraner med at få en bedre hverdag. Det var en stor fornøjelse at deltage i dagens Ride4Rehab-træning og møde veteranerne, siger Kronprins Frederik i en pressemeddelelse.

HKH 1
Foto: Brian Mouridsen / DIF

Blandt veteranerne, der cyklede med i træningen og mødte Kronprinsen, var Kenneth Henriksen fra Odense. Han har tidligere været udsendt soldat til Irak og lider i dag af ptsd.

Læs også
Borgere får 200.000 kroner til lokale projekter efter eget valg
Læs også
Borgere får 200.000 kroner til lokale projekter efter eget valg

- Vi træner hårdt i øjeblikket for at være i så god form som muligt, inden vi skal køre Ride4Rehab til sommer. Derfor giver det da lige et skud ekstra selvtillid, når Kronprinsen giver os opbakning og cykler med på sådan en træningssamling. Kronprinsen nåede at få en god snak med mange af os veteraner, og så var han i øvrigt i glimrende form, siger Kenneth Henriksen i meddelelsen.

I alt har over 500 psykisk og fysisk skadede veteraner været en del af DIF Soldaterprojekt.

HKH 2
Foto: Brian Mouridsen / DIF
Kronprinsen cykler i Vordingborg3
Foto: Brian Mouridsen / DIF
Kronprinsen cykler i Vordingborg4
Foto: Brian Mouridsen / DIF
Kronprinsen cykler i Vordingborg2
Foto: Brian Mouridsen / DIF

Nyhedsoverblik