¨

Kostskoleelev idømt betinget fængsel – gemte 31 poser kokain på værelset

Eleven er efterfølgende blevet bortvist fra skolen. Foto: Skraafoto.dk / Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

En 17-årig elev på Bogø Kostskole er blevet idømt tre måneders betinget fængsel, efter en lærer fandt kokain på elevens værelse.

Den 27. marts opdagede en lærer på Bogø Kostskole, at en elev havde gemt 31 pakker med kokain på sit værelse. Nu har kostskoleeleven fået sin dom.

Det skriver Sjællandske mandag.

Da skolen sendte eleverne hjem på grund i forbindelse med corona-nedlukningen af samfundet, lod eleven pakkerne ligge på sit værelse, så hendes mor og søster ikke skulle finde dem derhjemme. Men pakkerne blev altså fundet af en lærer på skolen.

Avisen skriver, at eleven efter fundet blev bortvist fra skolen, og at de 19,43 gramkokainen blev overgivet til politiet.

Anklagemyndigheden gik efter en advarsel om udvisning til eleven, der er født i Danmark men ikke er dansk statsborger. Sagen endte, efter hun hos politiet fremlagde en fuld tilståelse, og efterfølgende fik hun en betinget fængselsdom på tre måneder.

Hun skal desuden udføre 80 timers ulønnet samfundstjeneste og betale sagens omkostninger.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App