Kommune sparer juletræer væk i småbyer

Det kan være slut med juletræer i december i fire småbyer i Vordingborg Kommune, hvor politikerne lægger op til at spare 50.000 kroner på området.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fremover er det kun i Vordingborg, Stege og Præstø, at borgerne skal have glæde af et juletræ i bymidten til december. Politikerne i Vordingborg Kommunes teknik- og miljøudvalg lægger i budgettet op til at spare 50.000 kroner på området, og det betyder, at fire småbyer ikke længere får et fælles juletræ. Det skriver Sjællandske.

Det er Køng, Lundby, Ørslev og Nyråd, som nu må finde på andre traditioner, hvis politikernes planer bliver til virkelighed, og i Ørslev ærgrer det Michael Larsen, der er formand for lokalrådet.

- Det er en tradition for børnene at tænde juletræet, og det er noget, de glæder sig til. Det er snart så kedeligt at bo i de små byer, at ingen gider bo der. Det er lidt trist, hvis det her også skal tages væk fra os, siger han til avisen. 


Nyhedsoverblik