Kom op i Nyords fugletårn – her kan man se ud over et af de mest fuglerige områder i Østdanmark

Nyords Enge holdt søndag åbent hus i fugletårnet, for området er et af de største og mest fuglerige i Østdanmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg kunne godt tænke mig at lære at kende fuglene, når man ser dem i hverdagen. Og så kunne jeg godt tænke mig at se en ørn.

Sådan lyder det fra Inge Beuchert, som står klar i fugletårnet på Nyord. Søndag er der nemlig åbent hus i fugletårnet på Nyord, som er et af de største og mest fuglerige strandengområder i Østdanmark.

- Vi skal se, om vi kan se nogle havørne. Og vi skal se, om vi kan få øje på vandrefalken, men ingen af dem har været her endnu. Men de kan godt nå at komme her endnu, siger Karin Rasmussen, der er fra den frivillige arbejdsgruppe, som hører under Fugleværnsfonden.

Ifølge Karin Rasmussen er der mødt omkring 40-45 op til dagens arrangement.
Ifølge Karin Rasmussen er der mødt omkring 40-45 op til dagens arrangement. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

- Det kan være, ligeså snart vi er gået, at så kommer de.

Gæs, ænder og vadefugle

Nyord Enge er cirka 400 hektar stort. Knap halvdelen af engene ejes af Fugleværnsfonden, som siden 1971 har købt engarealerne for at bevare dem som et af landets vigtigste levesteder for gæs, ænder og vadefugle.

Nogle af dem, der møder op, bliver i få minutter, mens andre bliver der i mere end en time.
Nogle af dem, der møder op, bliver i få minutter, mens andre bliver der i mere end en time. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST
 
  Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Og selvom der ikke er fløjet en ørn hen over Nyord Enge denne søndag, så er der fugle at se på. Der er nemlig mange bramgæs. Men der gemmer sig også andre dyr i landskabet.

- Ude på vandet lå der sæler, siger Inger Beuchert.

 


Nyhedsoverblik