Kim Larsen indvier Rosenfeldt Gods som koncertsted

For første gang bliver Rosenfeldt Gods vært for en stor koncert, når Kim Larsen og Kjukken går på scenen fredag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag aften afholder Rosenfeldt Gods ved Vordingborg for første gang koncert, når Kim Larsen og Kjukken spiller under åben himmel. Og arrangøren melder udsolgt med godt 10.000 billetter.

Det er spillestedet Stars, der i samarbejde med Rosenfeldt Gods har arrangeret koncerten, som kommer til at foregå i parken ved godsets hovedbygning.

Det var godsejerparret Peter Tillisch og Tinna Tillisch, som blev kontaktet af Stars med idéen, hvilket de glæder sig over.

- Vi er glade for den store opbakning, vi har fået fra folk.  Man kan fornemme at mange taler om det i området, så det er herligt, at så mange vil være med til sådan et arrangement, siger Tinna Tillisch.

Måske flere koncerter på vej

Der er meldt helt udsolgt med 9.800 billetter. Og Tinna Tillisch vil ikke afvise, at Rosenfeldt gods vil kaste sig ud lignende arrangementer i fremtiden.

- Det ved man aldrig. Det skal vi nok snakke om efter i aften, men det er ikke utænkeligt at vi laver lignende koncerter igen. Vi er friske, siger Tinna Tillisch.

Kim Larsen og Kjukken går på scenen klokken 20.30, hvor de spiller frem til klokken 22.45. 


Nyhedsoverblik