Intet butikscenter til Vordingborg

Der kommer ikke noget butikscenter i Vordingborg. Det slår borgmester Henrik Holmer (S) nu endeligt fast.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Planerne om et butikscenter i Vordingborg by bliver skrinlagt. Det står fast, efter at Vordingborg Kommunes udvalg for økonomi, planlægning og udvikling har konstateret, at det ikke er muligt at finde private investorer, som vil udvikle og bygge et butikscenter inden for de rammer, som Vordingborg Kommune har lagt frem.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Ingen til opgaven

Udvalget har 15. maj konstateret, at der ikke er tilstrækkelig interesse for at byde på projektet, efter administrationens forhandlinger med 3 prækvalificerede virksomheder.

- Det har været vigtigt for os, at projektet skulle bæres igennem af private investeringer, så et butikscenter i Vordingborg by kunne blive levedygtigt og ikke blot stå som en tom kulisse i byen. Vi har nu grundigt undersøgt, om der findes private investorer, som i det nuværende vanskelige marked vil investere de mange penge i vores by. Men vi må konstatere, at der ikke på nuværende tidspunkt er nogen, som ønsker at løfte opgaven, fastslår Vordingborg Kommunes borgmester Henrik Holmer (S).

 


Nyhedsoverblik