Ikoniske skulpturer taget ned i Præstø

De to figurer "Antonitterkorset" og "Præstø Munken" blev torsdag formiddag taget ned for at sikre de to træfigurer for eftertiden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De to ikoniske træfigurer ved Præstegården i Præstø "Antonitterkorset" og "Præstø Munken" blev torsdag formiddag taget ned af folk fra Vordingborg Kommune.
 
Det skete for at sikre de to figurer for eftertiden som er kraftigt angrebet af råd. "Antonitterkorset" og "Præstø Munken" blev save fri af deres sokler og anbragt indendørs for at kunne præpareres for eftertiden.

- Senere skal de genopstilles på samme sted. Figurerne er nemlig blevet et ikonisk vartegn for Præstø, fortæller Carsten Saunte fra Præstø.

Holder et løfte

Figurerne blev til i 2003 efter initiativ af Bente Wermuth, da to elmetræer skulle fjernes. Ud af dem blev de to træfiguerer til af kunstner Jens Andersen.

- Da Bente Wermuth lå på sit dødsleje i fjord, lovede jeg hende at figurerne skulle bevares for eftertiden. Og det løfte skal nu holdes. Planen er også, at figurerne skal støbes i bronze, fortæller Carsten Saunte, der kalder figurer for Præstøs pendant til Københavns "Den Lille Havfrue". 

Carsten Saunte har oploadet videoen nedenfor af figurerne, der blev taget ned torsdag formiddag:


Nyhedsoverblik