I dag er det 200 år siden, højskolepræsten slog sig ned i Præstø

For 200 år siden blev Grundtvig indsat som sognepræst i Præstø. En betydningsfuld tid for en af danmarkshistoriens mest kendte præster.

Præsten, politikeren, salmedigteren og ophavsmanden til højskolebevægelsen – Nikolai Frederik Severin Grundtvig. De fleste kender ham af navn og for hans tanker om frihedsidealer og uddannelse.

Hvad færre måske derimod erindrer fra historietimen er, at Grundtvig på denne palmesøndag for nøjagtigt 200 år siden havde sin debut som præst i Præstø Kirke.

quote Grundtvig er en kontroversiel og uønsket person, der havde lagt sig ud med præsteskabet i København

Helge Rørtoft-Madsen, formand, Lokalhistorisk forening for Præstø

- Det har været en stor og vigtig dag for Grundtvig. Og vi må regne med, at byens spidser og også almindelige mennesker har deltaget i den store festgudstjeneste, fortæller Helge Rørtoft-Madsen, der er formand for Lokalhistorisk Forening for Præstø.

Embedet havde Grundtvig fået med hjælp fra selveste Kong Frederik d. 6. For den dengang 37-årige, nytænkende præst var mere, end hvad præsteskabet i København kunne kapere og udstå:

- Grundtvig var en kontroversiel og uønsket person, der havde lagt sig ud med præsteskabet i København – de ønskede ham ikke – men han havde kongens støtte og sympati. Derfor intervenerede kongen, han brød ind i sagen og sagde, nu skal vi have Grundtvig i et embede, fortæller Helge Rørtoft-Madsen.

To kvinder fik stor betydning

Men historien om Grundtvig og Sydsjælland startede allerede 37 år tidligere i Udby præstegård lidt nord for Vordingborg. Her blev Nikolai Frederik Severin Grundtvig født 8. september 1783 som søn af sognepræst Johan Grundtvig.

Det var i kirken her i Præstø, at Grundtvigs indsættelsesgudstjeneste blev afholdt Palmesøndag i 1821, fortæller Helge Rørtoft-Madsen, der er formand for Lokalhistorisk Forening for Præstø.
Det var i kirken her i Præstø, at Grundtvigs indsættelsesgudstjeneste blev afholdt Palmesøndag i 1821, fortæller Helge Rørtoft-Madsen, der er formand for Lokalhistorisk Forening for Præstø.
Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Præstegården står i dag, som den gjorde dengang – i dag indrettet som museum. Her kan man høre historien om Grundtvig – og de to kvinder, der fik stor betydning for Grundtvigs barndom:

Den ene var Grundtvigs barnepige, Malene Jensdatter:

- Hun læser en masse for ham, og hun synger for ham – og hun giver ham det ind under huden fra barnsben, fortæller Jesper Blomgren, der er sognepræst i Udby.

Den anden var Grundtvigs mor, Cathrine Marie Grundtvig:

- Som han respekterede meget, og som lærte ham at læse. Derfor fremhæver han (Grundtvig, red.) selv Udby som hans verdens udgangspunkt, fortæller Jes Fabricius Møller, der er lektor ved KU og formand for Grundtvigs Mindestuer i Udby.

Jesper Blomgren er sognepræst i Udby Kirke og fortæller om sin forgænger, Grundtvig, i de selv samme lokaler i den gamle præstegård, hvor præsten dengang boede og arbejdede.
Jesper Blomgren er sognepræst i Udby Kirke og fortæller om sin forgænger, Grundtvig, i de selv samme lokaler i den gamle præstegård, hvor præsten dengang boede og arbejdede.
Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Allerede som 9-årig blev den unge Grundtvig sendt til Jylland for at gå i skole og uddannede sig her videre til præst i Aarhus og siden København, inden han i 1811 – 28 år gammel – vendte tilbage til Udby.

Grundtvigs far var blevet syg, og Grundtvig trådte til som hjælpepræst i sognet frem til faderens død i 1813, hvor Grundtvig forlod Sydsjælland igen.

Tiden i Præstø blev kort

Ti år senere, som nyansat præst i Præstø, vendte Grundtvig tilbage til Sydsjælland og flyttede ind i et nybygget hus i byen – i dag kendt som Grundtvig Hus.

Her blev han kendt for at engagere sig stærkt i sit embede og de to kirker i Præstø i Skippinge, men også mange andre ting – blandt andet god skolegang for børn og en gendigtning af Saxo, hvis tredje bind, han forfattede under tiden i Præstø, fortæller Helge Rørtoft-Madsen, formand i Lokalhistorisk Forening for Præstø.

Tiden i Præstø blev dog kort. Fra 1821-1822 var Grundtvig præst i den sydsjællandske købstadskirke.

Præstø Kirke, hvor Grundtvig fungerede som præst i 1821-1822.
Præstø Kirke, hvor Grundtvig fungerede som præst i 1821-1822.
Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

- Det var ikke særlig lang tid, men det var nogle meget betydningsfulde år for ham, siger Helge Rørtoft-Madsen.

I september 1822 døde Grundtvigs mor, og to måneder senere forlod han selv Præstø og flyttede til København igen for at tiltræde som hjælpepræst ved Vor Frelser Kirke.

Men Grundtvig vendte siden tilbage.

Valgt til Folketinget

25 år senere drog den nu vordende politiker nemlig tilbage til den sydsjællandske købstad for at få byens opbakningen til at komme i Den Grundlovgivende Rigsforsamling – en gruppe på 152 mænd, heraf 114 folkevalgte – som slog stregerne til det, vi i dag kender som Grundloven af 5. juni 1849.

- Der havde været en kontrovers, og så havde man lavet et omvalg, og så blev Grundtvig opstillet, og han blev valgt, og det er baggrunden for, at han overhovedet kommer ind i Den Grundlovgivende Rigsforsamling, fortæller Helge Rørtoft-Madsen.

På Constantin Hansens berømte billede af Den Grundlovgivende Rigsforsamling finder man således Grundtvig på en af de bagerste rækker. Mere fremtræden blev Grundtvigs visioner derimod for det nye demokrati.

Lotte Juul Petersen, leder af Rønnebæksholm i Næstved, fortæller, at Marie Toft, der i 1851 forvaltede godset, var Grundtvigs store kærlighed.
Lotte Juul Petersen, leder af Rønnebæksholm i Næstved, fortæller, at Marie Toft, der i 1851 forvaltede godset, var Grundtvigs store kærlighed.
Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Grundtvig var en stor fortaler for at oplyse folk, så de var i stand til at forvalte magten i det nye demokrati.

- Han – før end de fleste andre – kunne se værdien af at lade selv bønner, som var meget ringeagtet dengang, vokse i myndighed, og altså lade folket selv tage ansvaret for samfundet, siger Jes Fabricius Møller.

Grundtvig blev i december 1849 valgt til Folketinget i Præstø-kredsen – men der var også noget andet, der drog ham til Sydsjælland på ny.

Sit livs kærlighed

To år senere, i 1851, giftede Grundtvig sig med Marie Toft efter sin første kones død.

Marie Toft var enke og forvaltede godset Rønnebæksholm ved Næstved. Derforuden var hun kendt som et meget selvstændigt og meget omsorgsfuldt menneske og også meget religiøs.
Marie Toft var enke og forvaltede godset Rønnebæksholm ved Næstved. Derforuden var hun kendt som et meget selvstændigt og meget omsorgsfuldt menneske og også meget religiøs.
Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

- Det var virkelig hans livs kærlighed, fortæller Lotte Juul Petersen, leder af Rønnebæksholm i Næstved, hvor det nygifte par residerede.

quote Det var en fantastisk kærlighedshistorie

Lotte Juul Petersen, leder, Rønnebæksholm

Marie Toft var enke og forvaltede godset Rønnebæksholm ved Næstved, da parret blev gift.

- Hun var et meget selvstændigt og meget omsorgsfuldt menneske og også meget religiøs, fortæller Lotte Juul Petersen og tilføjer:

- Det var en fantastisk kærlighedshistorie.

Marie Toft lod i kærlighed en pavillon opføre i haven – Venligheden – tiltænkt som et digterværksted for Grundtvig, hvor han skulle sidde og skrive. Han nåede dog aldrig at bruge den. Ægteskabet varede kort, og Marie Toft døde i barselssengen, tre år efter de var blevet gift.

I dag findes foruden pavillonen i haven på Rønnebæksholm også andre minder om parrets kærlighed til hinanden.

Venligheden findes den dag i dag i parken ved Rønnebæksholm, som Marie Toft lod opføre til sin ægtemand, Grundtvig.
Venligheden findes den dag i dag i parken ved Rønnebæksholm, som Marie Toft lod opføre til sin ægtemand, Grundtvig.
Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Det er nemlig hende, Marie Toft, som Grundtvig har skrevet til i salmen Hvad er det min Marie, som i dag er at finde Højskolesangbogen.

Og det er det, vi blandt andet kender ham for, salmerne – 1200 blev det til – men præsten, politikeren og litteraten var også fortaler for frihedsidealer og uddannelse og stod fadder til demokratiforståelse og højskolebevægelsen.

Grundtvig døde i 1878, 88 år gammel, og selvom han nåede at blive gift endnu en gang, finder man ham begravet på Køge Ås ved siden af sin Marie.