¨

By hylder lokal helt, der ændrede danmarkshistorien - de fleste kender ham ikke

Hother Hage var i 1800-tallet en fremtrædende figur på Møn, som spillede en afgørende rolle, da Danmark for 101 år siden blev en retsstat.

03:06

En mindesten blev torsdag indviet på Stege Kirkegård på Møn. Video: Peter Kryger - TV2 ØST

På Stege Kirkegård på Møn fandt en markering sted torsdag eftermiddag - ikke med et prangende opbud, men med en prangende betydning.

Manden, det hele handler om, er bysbarnet Hother Hage.  Han spillede en afgørende rolle, da Danmark for 101 år siden blev en retsstat. 

Han var i virkeligheden retsstatens fader

Preben Wilhjelm, initiativtager, Stege

- Han var jo ikke en helt i den forstand, at han blev fejret i historien. Men han har haft betydning for Møn og for Danmark, siger Stig Ryhl, initiativtager, Stege.

Retsstatens fader

I 1800-tallet var Hother Hage en vigtig figur på Møn og i hele Danmark. Han var med i den grundlovgivende forsamling i 1849, men det er især arbejdet han stod for bagefter, han huskes for.

- Han havde også gjort sig nogle tanker om det her. Han var i virkeligheden retsstatens fader, siger Preben Wilhjelm, initiativtager, Stege.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der var mødt flere lokale borgere op for at være med til fejringen af Hother Hage. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Da vi fik Grundloven i 1849, var det meningen, at der hurtigt skulle laves bestemmelser, som sikrede retssikkerheden - men da det trak ud og i mellemtiden stod man skidt, hvis man var under anklage.

- Det var næsten ligeså usikkert, som det var under enevælden. Fuldstændig vilkårligt. Du kom i retten og blev beskyldt for en overtrædelse, og en forsvarer kendte man ikke til. Dommeren var samtidig anklager og hans vigtigste opgave var at fremme en tilståelse, og det havde han meget kraftige midler til - ubegrænset varetægtsfængsling for eksempel, siger Preben Wilhjelm.

Blev stædigt ved og ved

Det var der mange, der kunne se et problem i - ikke mindst Hother Hage.

- Han var den, der var mest stædig. Når den blev lagt i syltekrukken, fordi landstinget havde bremset den, så var det Hage, der tog den op igen og igen. Så længe, han nu levede, siger initiativtager Preben Wilhjelm.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den 19. juli 1875 blev der afduget et mindesmærke for Hother Hage på Stege kirkegård. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

For Hother Hage nåede aldrig selv at opleve retsreformen. Det tog nemlig 70 år, før den blev vedtaget og trådte i kraft i 1919. Selv døde han i 1873.

Med reformen fik man endelig et sæt spilleregler, der blandt andet sikrede uafhængige forsvarsadvokater og en adskillelse af dommer og politi, så det ikke længere var den, der efterforskede én, der også afsagde dommen.

- Det nåede han jo selvfølgelig ikke at opleve. Desværre, siger Preben Wilhjelm.

Enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist

I dag er det 101 år siden retsplejeloven trådte i kraft med sin grundtanke.

- Det handler om, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, siger Preben Wilhjelm.

En lov udformet af en lokal helt, som selv de lokale ikke kendte.

- Jeg vidste det ikke, og at retsplejeloven ikke var en selvfølge i mange genrationer, det vidste jeg heller ikke, siger initiativtager Stig Ryhl.

Som en selvfølge fejrer vi grundlovsdag den 5. juni, men hvad er vigtigst? Grundloven eller Retslejeloven?

Preben Wilhjelm, der har skrevet ph.d. om retsplejen, har taget stilling.

- Jeg mener, retsplejeloven sådan set er mere skælsættende end selve grundloven, siger han.

Retsreformen blev vedtaget i 1916, men trådte altså først i kraft 1. oktober 1919.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App