Husejer afviser at kende til anholdte personer i stor narkorazzia: - Det er forfærdeligt og skideirriterende

Ejeren af huset på Jungshoved, hvor politiet mandag anholdt syv personer, ved ikke, hvordan de kunne være på adressen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er da forfærdeligt og skideirriterende.

Sådan siger ejeren af den ejendom på Mislehøjvej på Jungshoved, som mandag var genstand for en stor narkorazzia.

Han afviser at kende til de syv personer, der opholdt sig på ejendommen, og som blev anholdt af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der også beslaglagde 15 kilo hash og 300 gram kokain. 

Tre af personerne blev efterfølgende varetægtsfængslet, da de ifølge politiet har fordelt narkotika til videresalg flere steder på Sydsjælland.

Læs også
Stor politiaktion - syv personer anholdt for salg af ulovlige stoffer
Læs også
Stor politiaktion - syv personer anholdt for salg af ulovlige stoffer

Ejeren, Martin Korfits Olsen, købte ejendommen på tvangsauktion for halvandet år siden og har efterfølgende ikke gjort noget ved den.

quote Jeg ved ikke, hvem der har haft adgang

Martin Korfits Olsen, ejer af Mislehøjvej

Afviser at kende til sagen

Han ejer et ejendomsselskab og lejer boliger ud på Sydsjælland, Lolland og Falster og fortæller, at der ikke har været nogen lejere af huset på Mislehøjvej, der tidligere var klubhus for idrætsforeningen Jungshoved IF.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Politiet endevendte ejendommen under mandagens razzia. 
Politiet endevendte ejendommen under mandagens razzia.  Foto: Stephan Svingkær - TV2 ØST

Martin Korfits Olsen kan ikke forklare, hvordan de anholdte personer kunne være på adressen og afviser at have haft kendskab til, hvad der foregik. Han ved heller ikke, hvor mange der har adgang til huset.

- Jeg har ingen anelse om, hvor mange nøgler der er lavet. Der kan være lavet mange. Jeg ved ikke, hvem der har haft adgang.

Havde du tænkt på at skifte nøglerne, da du overtog ejendommen?

- Absolut, flere gange.

Hvorfor har du ikke fået det gjort?

- Stress og jag og for meget at lave.

De kunne bare smide dem ud

For tre uger siden blev han kontaktet af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der spurgte, om han lejede ejendommen ud, da der var nogen på adressen.

- Jeg sagde, at de bare kunne smide dem ud. Så fik jeg at vide, at politiet ville undersøge sagen, og at jeg så ville høre noget mere i sagen. Det må man sige, at jeg har, siger han og griner.

Video: Politiets razzia fandt sted mandag aften på Jungshoved på det sydlige Sjælland.

 

Det var netop for tre uger siden, at der ifølge naboer begyndte at være larm og støj dag og nat på adressen.

- Der har været meget ræs med bilerne og råben og skrigen her på pladsen. Det gør folk utrygge her i lokalområdet, fortalte en af naboerne, Kim Pihl, til TV2 Øst i forbindelse med mandagens razzia.

Martin Korfits Olsen, hvorfor har du ikke selv taget initiativ til at få personerne fjernet?

- Stress og jag og alt for meget at lave, og så sagde politiet jo, at de ville køre ned og snakke med dem, siger han.

Hvad er din plan med ejendommen i fremtiden?

- For en fem ugers tid siden var der en, der ringede, som ville købe den. For jeg får sgu nok aldrig lavet den om til boliger, og så kunne jeg lige så godt sælge den videre. Men han har sgu ikke taget telefonen siden, siger Martin Korfits Olsen.

Onsdag er yderligere en mand blevet varetægtsfængslet i narkosagen.

Politirazzi på Jungshoved
Læs også
22-årig varetægtsfængsles i stor narkosag - nu er otte personer sigtet
Politirazzi på Jungshoved
Læs også
22-årig varetægtsfængsles i stor narkosag - nu er otte personer sigtet

Han blev anholdt på Lolland og er sigtet for at have solgt 100 gram amfetamin og 80 gram kokain.


Nyhedsoverblik