Hus i flammer i Tappernøje - tag er brændt ned

En større brand har ramt et hus i Tappernøje. Ingen er kommet til skade.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Opdatering

Artiklen er opdateret klokken 20.15 med informationer om brandundersøgelse og årsag.

En brand er kort før klokken 14 fredag brudt ud i en landejendom nordvest for Tappernøje. 

Det fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Anders Dahl.

- Vi får en anmeldelse klokken 13.43. Det er en bygning, der er overtændt. Både brandvæsnet og politi er til stede, fortæller Anders Dahl. 

Det er en ældre kvindelig person, der bor i huset. Hun kom dog ikke noget til.

- Det er hendes søn, der anmelder brænden. Hun bliver af familien kørt til kontrol på sygehuset, fortæller Kent Edvarsen , vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, fredag aften.

Hvad der er årsag til branden, ved man ikke endnu, men man nu undersøge brandårsagen nærmere.

- Vi har oprettet det, vi kalder en brandundersøgelse. Det vil sige, vi tager ud på stedet på mandag og gennemgår stedet med vores efterforsker, og ser, hvad der skal være årsag til branden, siger Kent Edvarsen og fortsætter:

- Vores afsæt er ikke, at det er en forsættelig ildspåsætelse. Det er en brandundersøgelse med forventling om, at det kan skyldes elektriske installationer, en forglemmelse eller noget helt tredje. Vi har ikke en forventning om, at der ligger noget strafbart, siger Kent Edvarsen.


Nyhedsoverblik