¨

Højresvingsulykke sender cyklist til Rigshospitalet

Foto: TV ØST

En 52-årig kvindelig cyklist er torsdag morgen blevet ramt af en lastbil, da den skulle svinge til højre i et kryds i Vordingborg. Cyklisten er sendt til Rigshospitalet i en ambulance med politieskorte.

Torsdag morgen er en 52-årig kvindelig cyklist blevet kørt ned af en lastbil, der skulle svinge til højre i Vordingborg.

Ulykken er sket omkring klokken 6, og politiet har klokken kun få oplysninger i sagen.

- Jeg ved ikke så meget endnu, andet end at der er tale om en højresvingsulekke med en lastbil og en cyklist. Cyklisten er sendt til Rigshospitalet i en ambulance, som vi kører politieskorte på, men jeg ved ikke noget om, hvor meget cyklisten er kommet til skade, siger vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ulykken er sket i krydset Næstvedvej/Kuskevej omkring stationen, og vejen var spærret i området omkring uheldsstedet frem til klokken 8.35.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App