Historien gentager sig - borgere i Næs kæmper igen mod planer om en grusgrav

I 2015 protesterede de så meget, at ansøgningen om at etablere en grusgrav i Næs blev afvist. Men nu er planerne igen på dagsordenen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi stopper ikke før, der bliver et endeligt nej.

Sådan lyder det fra Susanne Lundby, der bor i Næs ved Vordingborg.

quote Vi giver sørme ikke op

Susanne Lundby, Næs

For borgerne i området er endnu engang begyndt at forberede sig på kamp. De vil nemlig forhindre, at deres hjem bliver spoleret af grus, støv og larm, hvis en ansøgning til Region Sjælland om at anlægge en grusgrav i deres baghave bliver godkendt.

- Vi giver sørme ikke op. Vi vil ikke have det her. Vi træder sammen igen, og igen, og igen, siger Susanne Lundby, der bor cirka 100 meter fra gravområdet, regionen har søgt om.

- Det er klart, vi ville blive vældig påvirket af det her.

Historien om igen

Det er historien, der gentager sig for borgerne i Næs. I 2015 begyndte deres protester, som resulterede i, at ansøgningen til sidst blev afvist.

Artiklen fortsætter under billedet.

Udsigt over Næs ved Vordingborg.
Udsigt over Næs ved Vordingborg. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

Men nu – fem år efter – begynder den samme kamp altså igen.

- Jeg føler, det er totalt meningsløst og latterligt, siger Susanne Lundby.

grusgrav_naes.jpg
Læs også
Borgere kæmpede imod grusgrav – men det hjalp ikke
grusgrav_naes.jpg
Læs også
Borgere kæmpede imod grusgrav – men det hjalp ikke

- Nu har vi kæmpet med både kommuner, regioner og amter i 30 år, så jeg føler, det er lidt at trampe på borgerne.

Frygter for drikkevandet

Det er ikke kun grusgravens afstand til husene, naboerne angriber. Tidligere lå der en planteskole på området, og naboerne frygter, at rester af giftstoffer fra den kan sive ned i drikkevandet, hvis først der begynder at blive gravet.

Grusgrav/Peter Jacobsen
Læs også
Region Sjælland vil anlægge flere grusgrave - ønsker ny lovgivning på råstofområdet
Grusgrav/Peter Jacobsen
Læs også
Region Sjælland vil anlægge flere grusgrave - ønsker ny lovgivning på råstofområdet

Region Sjælland anerkender, at der formentlig er brugt flere forskellige typer pesticider på området, men de vurderer samtidig, at der ikke er nogen risiko ved at give tilladelse til en grusgrav.

- Der er ikke direkte sammenhæng mellem det øvre grundvand, som er oppe i grusforekomsten, og så det nedre grundvandsmagasin, hvor drikkevandet bliver indvundet fra, siger Carsten Funch Madsen, der er konsulent i Region Sjælland.

Artiklen fortsætter under billedet.

Carsten Funch Madsen, konsulent i Region Sjælland.
Carsten Funch Madsen, konsulent i Region Sjælland. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

Der ligger 10 huse i nærheden af det måske kommende graveområde, men ifølge Region Sjælland er området alligevel velegnet.

- Efterhånden som ressourcerne bliver mere knappe, så er man nødt til at se på, hvor de bedste muligheder er tilbage. Der har man vurderet, at området dernede stadigvæk er velegnet, siger Carsten Funch Madsen.

Bliver råstofområdet til noget, vil der over de næste 10-15 år kunne udvindes 60-70.000 kubikmeter grus, sand og sten.


Nyhedsoverblik