Havørrederne strømmer til vandløb - timingen er perfekt

Havørrederne er vandret op i vandløbet ved Malling Kløft syd for Stensved for at gyde. Timingen er ifølge fiskebiolog helt perfekt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I disse dage kan man opleve en del spræl og kurtisering i vandløbet i Malling Kløft syd for Stensved. 

Her er havørrederne nemlig - lidt forsinket - kommet på besøg for at gyde. Det skyldes, at forholdene lige nu er helt rigtige, fortæller Kaare Manniche Ebert, der er fiskebiolog ved Danmarks Sportsfiskerforbund. 

- Normalt ville gydning finde sted fra midt i november og slutte ved jul. Men det har simpelthen regnet så lidt, og når der ikke er vand i vandløbene, så bliver fiskene ude på kysten. Men nu har vi fået mere nedbør inden for den sidste uge, og så har ørrederne sagt til sig selv, "godt, nu skal vi simpelthen op i vandløbene og formere os", siger han. 

Et kanongodt vandløb

Gydningen kører ifølge Kaare Manniche Ebert efter en helt fast procedure.

- Hunfiskene finder et sted, hvor der er grusbund, for de gyder ikke i sand. Der skal være stenbund. De lægger æg, der er på størrelse med valnødder, så der skal helst være et lag af 20-30 centimeter stenbund. Det er der rigtig meget af i netop det her vandløb. Det er et kanongodt vandløb, siger han og fortsætter:

- Når hunnen synes, hun har fundet et godt sted, så begynder hun at grave et hul ned i bunden. Hun lægger sig på siden, slår stenene væk, så der bliver dannet en strøm, som bærer stenene væk, så er der et hul, og så er der nok fire til syv hanner, som svømmer omkring hende og kurtiserer hende. 

Dykker Vikingeskibsmuseet
Læs også
En dødsfælde under havet og et skjult gravkammer - her er årets vildeste fortidsfund
Dykker Vikingeskibsmuseet
Læs også
En dødsfælde under havet og et skjult gravkammer - her er årets vildeste fortidsfund

- Når tiden så er den helt rigtige, lægger hun sit æg nede i det hul, hun har lavet. De bliver så befrugtet af hannerne. Typisk vil der være én stor hanfisk, der formår at være den første, der parrer sig med hende, men når han ikke kan mere, så kommer der andre hanner og forsøger at befrugte ægget. 

En årlig begivenhed

Efter befrugtningen skal hunnen ifølge fiskebiologen skynde sig at få dækket æggene til.

- Der er risiko for, at der kommer nogle ægrøvere, såsom andre ørreder og tanglopper, som vil spise de her æg. Derfor skal de lynhurtigt dækkes til. Hunnen svømmer fremad og slår endnu engang voldsomt med halen og skyller en masse grus ned i hullet. Når hun fylder hullet med grus, kommer der en lille top i vandløbet, en lille banke, der hedder en gydebanke, forklarer Kaare Manniche Ebert. 

Havørrederne gyder lige nu i vandløbet i Malling Kløft.
Havørrederne gyder lige nu i vandløbet i Malling Kløft. Foto: Per Rasmussen

Processen foregår over få dage, alt efter hvor godt det går for ørrederne med at formere sig, forklarer Kaare Manniche Ebert.

- De vil typisk være i vandløbet en til fire dage afhængige af, hvor godt det lykkes dem at komme af med deres æg, og hvor mange hanner, der kommer af med deres sæd, og så vil de svømme ud igen. Næste gang chancen byder sig, hvis der kommer lidt nedbør, så vil de begynde at trække sig ud.

Herefter går der et år, før man igen vil kunne se havørrederne i vandløbet.  

Lokal fisker overrasket

Hvert år til januar går lokale sportsfiskere ture ved vandløbene i Vordingborg Kommune og laver en optælling af gydebankerne for at estimere, hvor stor ørredbestanden er.

Det har de gjort frivilligt efter aftale med Vordingborg Kommune siden 2007.

En af de frivillige er Christian Skotte, der bør i Hårbølle på Møn.

- Jeg gør det af kærlighed til naturen, for at hjælpe til og så af nysgerrighed. Det er en fortrinlig aktivitet, hvor vi får set naturen fra en anden side, end man plejer, fortæller han.

Læs også
Lyder som en skrigende gris - fotograf spotter sjælden set fugl
Læs også
Lyder som en skrigende gris - fotograf spotter sjælden set fugl

Han har ikke selv været ved vandløbet i Mallings Kløft for nylig, og han er overrasket over, at ørrederne er i gang nu. 

- Der er meget lidt vand i vandløbene i øjeblikket, så det er godt gået, vil jeg sige. Det er jeg faktisk overrasket over, men det er da dejligt, siger han. 

Perfekt timing i år

Det er ikke første gang, at vandløbene mangler vand i december. I 2018 forsinkede det varme vejr gydningen ekstraordinært meget, fortæller Kaare Manniche Ebert.

- Der kom ørrederne først i februar måned og begyndte at gyde i området omkring Sydsjælland og Møn. Det var meget sent, men det viser også, at de faktisk kan holde lidt på det og vente på, at forholdene er til det.

Kaare Manniche Ebert er fiskebiolog ved Danmarks Sportsfiskerforbund.
Kaare Manniche Ebert er fiskebiolog ved Danmarks Sportsfiskerforbund. Foto: TV2

Selvom gydningen i år er kommet lidt senere end normalt, så er timingen ganske god, forklarer Kaare Manniche Ebert.

- Hvis de lægger æggene for sent eller tidligt, kan det give problemer i forhold til, hvornår ynglen kommer frem. Når de gyder heromkring, så passer det meget godt med, at ynglen bliver klækket en gang først i april måned, og så kommer de frem på grusbunden midt april, hvor temperaturen i åen er seks-syv grader, og der er masser af føde til dem. 

- Så timingen her er helt perfekt. Det er ikke for sent, måske lidt senere, end man kunne forvente, men stadig er det helt passende og inden for de vinduer, hvor man kan forvente, at det giver gode resultater, siger han. 


Nyhedsoverblik