Halvnøgne mænd fra Bogø hitter – endnu et oplag på vej

En kalender med ”Bogøs rigtige mænd” er blevet revet væk. Folkene bag har bestilt et tredje oplag hjem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rigtige mænd er noget, der hitter på Bogø.

En kalender for 2019 med 12 billeder af lokale, halvnøgne mænd blev i hvert fald revet væk, da de blev sat til salg den 7. december ved et stort release-party i øens Dagli’Brugs.

Læs også
Bogøs rigtige mænd – kalenderen, du ikke kan leve uden
Læs også
Bogøs rigtige mænd – kalenderen, du ikke kan leve uden

Siden er endnu et oplag udsolgt, så folkene bag har bestilt et tredje hold af kalendere hjem.

- Det er jo simpelthen helt overvældende sindssygt, at det er blevet sådan et objekt på øen. Selvom uden for øen og udlandet ringer ind for at købe, siger Poul Janus Ibsen – også kendt som Hr. November.

Artiklen fortsætter under billederne...

 
  Foto: Morten Spuhr - TV ØST
Poul Janus Ibsen er helt benovet over den store interesse for kalenderen.
Poul Janus Ibsen er helt benovet over den store interesse for kalenderen. Foto: Morten Spuhr - TV ØST

Samler ind til godt formål

De lokale mænd har lavet kalenderen for at samle ind til forskning mod prostatakræft, og det har altså været en massiv succes.

- Første oplag blev udsolgt, og det havde vi ikke regnet med. Andet oplag blev udsolgt på nogle timer. Nu er tredje oplag så lavet – og hvad kan man forlange mere? Det er fantastisk, siger Poul Janus Ibsen.

Læs også
Bogøs mænd er et hit – nøgenkalendere udsolgt på tre timer
Læs også
Bogøs mænd er et hit – nøgenkalendere udsolgt på tre timer

Det tredje oplag af kalenderen kan købes i Dagli’Brugsen på Bogø fra 22. december klokken 7.30. Der er 50 styk til salg, og det er først til mølle, for det er ikke muligt at forudbestille.

Kalenderen koster 100 kroner.

 
  Foto: Morten Spuhr - TV ØST
 
  Foto: Morten Spuhr - TV ØST

Nyhedsoverblik