Halmlade står i flammer ved gammelt gods

Brandvæsnet er talstærkt til stede, efter en halmlade er brudt i brand ved Bækkeskov Gods.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En voldsom brand brød i formiddag ud i en stor halmlade tilhørende Bækkeskov Gods på Sydsjælland.

- Der er ingen fare for dyr eller personer, men beredskabet er i fuld gang. Der er meget ild i halmballerne, som står i bygningen, siger Kent Edvardsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som modtog meldingen klokken 10:25.

Ifølge politiet skal branden have spredt sig til en stor mængde halmballer.

Brandvæsnet fra både Vordingborg og Næstved arbejder sammen med 17 brandfolk fra beredskabsstyrelsen Sjælland på at bekæmpe flammerne.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bygningen skal ifølge politiet befinde sig langt fra den historiske hovedbygning, hvis historie strækker sig tilbage til 1600-tallet.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er der ingen grund til at være bekymrede for hverken brand eller røgudviklingen.

Årsagen til branden er endnu ukendt.


Nyhedsoverblik