En stor svømmehal med vandrutsjebaner, sauna og motionsrum kommer snart til at kunne byde indenfor på industriområdet, Panteren, i Vordingborg.
Det er et Vordingborgs Byråd, der ifølge Sjællandske har sagt ja til projektet, der efter planen har byggestart i marts 2016. Anlægget skal stå færdigt i 2017.
Projektet bliver en realitet via aftale med KommuneLeasing. Vordingborg Kommune har selv afsat 55 millioner kroner til projektet, resten af pengene kommer ind via aftalen med leasingselskabet.
Det er således selskabet, der bygger vandlandet og som derefter lejer det ud til kommunen.