Glasmuseum får to millioner kroner: "Det betyder alt"

Efter flere økonomiske hindringer donerer kommunalbestyrelse to millioner kroner i etableringsstøtte til en kunsthal med glasværker i Præstø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Møn har et dejligt museum ude ved Møns Klint, Vordingborg har Borgcentret, og nu får Præstø altså også noget.

Sådan siger Ole Villadsen om kommunalpolitikernes ’ja’ til at give økonomisk støtte til en kunsthal med glas i Præstø. Han er formand for den kommende kunsthals arbejdsgruppe.

Efter flere økonomiske hindringer, bevilgede en enig kommunalbestyrelse i Vordingborg Kommune torsdag aften to millioner kroner i etableringsstøtte til museet.

Michael Seiding Larsen
Læs også
Glasmuseum på vej til Præstø: Borgmester er klar med pengene
Michael Seiding Larsen
Læs også
Glasmuseum på vej til Præstø: Borgmester er klar med pengene

Også støtte fra Realdania

Med den økonomiske støtte kommer der inden længe en udstilling af glarmester Per Hebsgaard glasværker i de gamle støberihaller i Adelgade.

- Det betyder jo alt. Nu har vi brugt fem år på at arbejde på det her projekt for at få skaffet midler og gøre os overvejelser, siger Ole Villadsen.

Den kommunale støtte afhang af, hvorvidt Realdania ville støtte projektet med ni millioner kroner. Nu lader det til, at kunsthallen endelig bliver etableret i de gamle industribygninger fra 1880’erne.

Forhandlinger om de sidste penge

Ifølge formanden er næste etape i projektet at få de sidste penge på plads i forhandlinger om fondstøtte i september og oktober, så bestyrelsen kan realisere deres planer og færdiggøre skitser og tegninger over lokalerne. Lokaler, som formanden glæder sig til at dele med lokalbefolkningen.

- Vi er ikke i tvivl om, at Præstø er klar til den nye kunsthal. Der er meget stor opbakning, og vi har allerede etableret en stor venneforening på 250 medlemmer.

Den kommende kunsthal er den eneste i Norden, der beskæftiger sig med planglas, som bliver brugt i arkitektur og billedkunst.

Med den kommunale støtte håber Ole Villadsen på, at der udover glasudstillingen også kan sættes andre aktiviteter i gang, og at kunsthallen bliver til et kulturrum i lokalbefolkningen.


Nyhedsoverblik