Geocenter Møns Klint søger hjælp til at slå verdensrekord

Hvis du har øje for at finde vættelys, kan du nu hjælpe Geocenter Møns Klint med at komme i Guinness Rekordbog.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kræver, at man ved, hvad man leder efter. Men med det rette blik og lidt tålmodighed kan man finde vættelys på stranden foran Møns Klint.

Faktisk er der så mange vættelys i området, at Geocenter Møns Klint nu går efter at komme i Guinness Rekordbog for det højst antal fundne vættelys.

Rekorden er allerede slået

Den nuværende rekord lyder på hele 5.000 vættelys, men den har Goecenter Møns Klint faktisk allerede slået.

- Her har vi en rekord, vi ved kommer i Guinness Book of Records. Vi skulle samle mindst 5.000, og her er altså 20.000, fortæller geocentrets direktør Nils Natorp.

De 20.000 vættelys er blevet doneret af folk, der har fundet dem ved klinten. 

På Geocenter Møns Klint kan de 20.000 fundne vættelys ses. Her ses direktør Nils Natorp med en del af dem. 
På Geocenter Møns Klint kan de 20.000 fundne vættelys ses. Her ses direktør Nils Natorp med en del af dem.  Foto: TV2 ØST

Vil stadig finde flere

Men selv om verdensrekorden allerede er slået, venter Niels Natorp lidt endnu med at sende sit bud ind til Guinness Rekordbog.

Han håber nemlig på mere hjælp hen over sommeren, så Geocentrer Møns Klints rekord bliver størst mulig.

- Måske når vi op omkring 30.000, siger den håbefulde direktør.

Hvis du har lyst til at hjælpe med rekordforsøget, kan det altså stadig nås. Og direktøren har et fif til, hvor det bedst kan betale sig at lede.

- Syd for trappen og ned mod Gråryg, der er det godt, siger han.

Alle, der deltager i indsamlingen, deltager i en konkurrence om et ophold på Møn. 

kronprins_f.jpg
Læs også
Kronprins Frederik om Møns Klint: Skøn oplevelse
kronprins_f.jpg
Læs også
Kronprins Frederik om Møns Klint: Skøn oplevelse

70 millioner år gamle

Vættelys stammer fra belemnit-blæksprutter, der levede for 70 millioner år siden. Da blæksprutterne døde, blev rygskjoldet omdannet til et fossil, som sammen med resten af havbunden under sidste istid blev skrabet op i den bunke, vi i dag kalder Møns Klint.  

- Når vi så har skreddene, så er det, at fossilerne fra dengang falder ned på stranden – heriblandt vættelys, fortæller Nils Natorp.  


Nyhedsoverblik