Når borgerne slår sig sammen om at skabe en delebus, så er det ikke bare noget, der gavner lokalområdet – det er også et udtryk for en helt moderne udvikling for at redde lokalområderne.
Det siger lektor Katrine Hartmann-Petersen fra Roskilde Universitet, der forsker i mobilitet, på dagen, hvor borgerne i Jungshoved ved Præstø har indført en særlig delebus, der eksempelvis kører borgerne ind til Præstø, så de kan handle.
- Jeg synes, at projektet lyder inspirerende og rigtigt positivt på alle måder. Det er et smadder godt eksempel på hvordan frivillighed og fællesskab kan gå hånd i hånd, og hvordan det her lokale initiativ kan være med til at hjælpe nogle mennesker, der har brug for at komme ind til en lidt større by, siger hun til TV ØST.
Hun vurderer, at borgerne i området får en større mobilitet, og at det samtidig er med til at give en masse lokal forankring og nærhed i området.
Unikt for Jungshoved
Selvom Katrine Hartmann-Petersen synes godt om projektet fra Jungshoved, så er hun dog ikke sikker på, at det kan overføres til andre lokalsamfund.
Hun fortæller at projektet i Jungshoved er på linje med en ånd i tiden, der handler om deleøkonomi.
- Projektet i Jungshoved et rigtig godt eksempel på deleøkonomi, hvordan man kan samle sine kræfter for et fælles bedste. Derfor tror jeg, at det her projekt kan viser andre yderområder, at der er muligheder og give inspiration, så de selv kan forme deres egne ideer og projekter, siger hun.
Kan skjule farlig udvikling
Katrine Hartmann-Petersen har kun godt at sige om projektet i Jungshoved – men hun mener samtidig, at man burde tage en diskussion af, hvornår det er det offentlige og hvornår det er de private, der har ansvaret for at transportere folk rundt.
- Det er tankevækkende, at der er flere og flere af de tidligere offentlige service og ydelser, der lukkes, fordi der ikke er god økonomi i dem. Og den offentlige transport i yderområderne synes jeg er en rigtig vigtig ting at sikre, hvis man vil undgå at skabe store forskelle mellem store byer og landområderne, siger forskeren.
Hun mener, at det dybest set er et politisk valg, om man vil bevare den offentlige transport i yderområderne. De enkelte kommuner og regioner skal med andre ord afgøre, hvor høj en pris de vil betale for at sikre den transportdækning, som alle områder jo har brug for.
- Det skyldes ikke ondskab, at tingene nedlægges. Det er jo det fælles bedste. Men det er værd at overveje, hvor meget der skal investeres, for at et landområde ikke dør ud. Hvis man nedlægger for megen offentlig trafik, så skaber det en farlig udvikling, hvor området dør ud, siger hun.