Skolen har de seneste to år undervist skoleeleverne i FN's 17 verdensmål, som organisationen indførte i 2015 for at få verdens lande til at sætte mere fokus på en mere bæredygtig retning.
Fra 2019 har de danske skoler haft mulighed for at blive certificeret - men det var først efter corona-perioden, at Præstø Skole kunne søsætte en lang række initiativer, der nu har givet dem en certificering.
-Vi er virkelig stolte over certificeringen. Opstarten var en skolebestyrelsesbeslutning, og nu er flere undervisningsforløb på hele skolen i løbet af året relateret til de 17 verdensmål, siger skoleleder på Præstø Skole, Lars Bonde.