Der skulle mere end et regn- og tordenvejr til at stoppe folk fra at fejre Dannebrogs 800-års fødselsdag.
Der står nemlig fest på menuen i Vordingborg, hvor Kronprinseparret har lagt vejen forbi. Blandt andet for at løfte sløret for en ny version af den gamle fane, som ifølge fortællingen faldt ned i 1219 i Estland.
- Det er nationalitet, og det betyder meget for mig, siger Kim Nybo fra Vordingborg, der er mødt op for at se Kronprinseparret og fejre fanen.
Det samme har Annelise Høgh fra Vordingborg gjort.
- Jeg bor her i byen, og min søn arbejder i byen, så vi synes, det er noget, vi skal bakke op om, når der er en fest, siger hun.
- Det var meget sjovt, men det var lidt svært at se dem, for der var mange mennesker. Den fest, vi snakkede om, døde lidt i formiddags, men vi håber, det kommer nu, siger Snorre Brink-Pedersen fra Viby Sjælland.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Det er verdens ældste flag
Men også den yngre generation var helt med på, hvilken dag det egentlig er.
- Det er på grund af, det (Dannebrog, red.) bliver 800 år, og Kronprinseparret kommer også i dag, Christian Poulsen fra Vordingborg.
- Det er en af verdens ældste flag, så det er meget vigtigt for Danmark.
Hvordan var det at se Kronprinseparret?
- Det var da meget fint, og talen var også rimelig god.
Artiklen fortsætter under billedet.
Graverede sine initialer i Gåsetårnet
Udover at løfte sløret for en ny version af Dannebrog, så skulle Kronprins Frederik indgravere sine initialer i Gåsetårnet, hvor hans morfar Frederik d. 9. også har indgraveret sine.
Men ellers stjal det nye gamle flag opmærksomheden.
- Vi skal vænne os lidt til det, tror jeg, Anne Grethe Hansen fra Roskilde.
Men Mette Sönderlund fra Nyråd var mere sikker i sin sag.
- Jeg synes, det er meget smukt og dejlige farver især. Og så havde jeg lidt gættet, at det havde takker på. Lidt ridder-agtigt, Mette Sönderlund.