Flere skal betale for lyset i Vordingborg

Nu skal alle stilles lige i Vordingborg, når det kommer til at betale for gadebelysningen på private fællesveje.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når Teknik- og Miljøudvalget i Vordingborg Kommune har vedtaget, at alle skal betale, er det lige så meget et harmoniseringsforslag som et spareforslag, siger udvalgets formand Thomas Christfort (K) til Sjællandske.

Udvalgets godkendelse skal ses på baggrund af, at borgere i den gamle Vordingborg Kommune fik gadelyset betalt af kommunen, mens de i andre af de gamle kommuner måtte til lommerne. Efter kommunesammenlægningen, besluttede kommunalbestyrelsen, at alle skulle stilles lige, men beslutningen blev aldrig ført ud i livet.

Der er dog også penge at spare. Thomas Christfort siger til Sjællandske, at kommunen kan spare ca. 200.000 kr. i 2017 og herefter ca. 400.000 kr. pr. år ved at lade alle grundejere på de private fællesveje stå for gadebelysningen. Når der er forskel, skyldes det, at det tager tid at indføre de nye regler, og der kan også blive udgifter til at pille gadelamper ned. Det bliver nemlig frivilligt, om borgerne vil betale.

- Men vælger de på en vej eller i en grundejerforening at sige nej, piller kommunen gadelamperne ned. Så bliver der mørkt på vejen, og det er folks eget valg, pointerer Christfort over for Sjællandske.


Nyhedsoverblik