Flere ansatte skal hindre overfald på psykiatrisk hospital

Vagter og flere ansatte skal sikre at medarbejderne på det psykiatriske hospital Oringe i Vordingborg kan gå sikkert på arbejde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Region Sjælland ansætter nu flere behandlere og vagter på et af sengeafsnittene på det psykiatriske hospital Oringe i Vordingborg, skriver Sjællandske.  

- Det er uacceptabelt, at vores medarbejdere ikke er trygge ved at komme på arbejde

Baggrunden for beslutningen er et voldeligt overfald mod en medarbejder i den forløbne uge og lignende episoder. 

- Det er uacceptabelt, at vores medarbejdere ikke er trygge ved at komme på arbejde, og derfor har vi valgt at indlede et samarbejde med et vikarbureau, så vi får yderligere behandlere og desuden vagter. Der kommer til at være en til to mand ekstra i hverdagen fremover, siger vicedirektør i Psykiatrien Region Sjælland, Søren Bredkjær, der sammen med den øvrige ledelse traf beslutningen fredag.


Nyhedsoverblik