Fire unge sigtet for at overtræde forsamlingsforbuddet - sociale myndigheder underrettet

Fire unge er sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet, efter de mødtes flere end fem personer på banegården i Vordingborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forsamlingsforbuddet blev for en uge siden sænket fra 10 til 5 personer.

Selvom man er ung og kan have lyst til at mødes med flere, kan det få konsekvenser. Det måtte fire unge over 15 år sande, mandag aften, da de blev sigtet af politiet.

Her var en af politiets tryghedsskabende patruljer forbi banegården i Vordingborg.

I venterummet var der syv unge i alderen 13-20 år, og fire af dem, som var over 15 år, blev sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet.

De var altså to flere, end det maksimalt er tilladt at forsamle sig på nuværende tidspunkt.

De fire unges forældre og de sociale myndigheder er blevet underrettet om sagen.

Bøde for at overtræde er mindst 2.500 kroner

Den 5. januar blev forsamlingsforbuddet sænket fra 10 til 5 personer. Personer fra samme husstand er dog undtaget, så længe man er færre end 10.

Læs også
Forældre og søskende er undtaget forsamlingsforbud på fem
Læs også
Forældre og søskende er undtaget forsamlingsforbud på fem

Bøden for at overtræde det midlertidige forbud mod at forsamles mere end fem personer og for ikke at efterkomme politiets påbud er fastsat til 2.500 kroner i førstegangstilfælde. Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for højere bødestraffe.

Bødetaksten på 2.500 kroner gælder også for overtrædelse af et opholdsforbud, som politiet har nedlagt. I disse tilfælde vil der også være grundlag for højere straffe i gentagelsestilfælde.


Nyhedsoverblik