Figenplantage på Møn

Erik Mosborg kan snart høste figener i Danmarks første figenplantage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er tre år siden, at Erik Mosborg fra Klintholm på Møn plantede figentræer på en mark bagved sin gårdbutik. Til august kan han høste frugterne for første gang.

- Det er grønne græske figener, og de smager bedre end dem, der er dyrket nede syd på, siger Erik Mosborg.

Han startede med et figentræ, og da turisterne, der lagde vejen forbi Lundevang Gårdbutik, fik smag for figenerne, besluttede han sig for at kaste sig ud i plantageprojektet.

- De fleste synes nok, at jeg er lidt skør, men jeg tror, at det er realistisk, siger Erik Mosberg.

Eksperter fra Århus Universitet har været forbi plantagen for at følge projektet. Først var de skeptiske, men det er de ikke længere.

- Nu siger de, at de ikke kan forstå, at jeg er den eneste, der dyrker figener i Danmark, siger Erik Mosberg.

Han regner ikke med at tjene styrtende summer på sin figenplantage.

- Nej, det gør jeg ikke, men jeg bliver rig på oplevelser, siger Erik Mosberg.

Besøg figenplantagen

Hvis man har lyst til at se figenplantagen, kan man slå vejen forbi Lundevang Gårdbutik på Klintholm Havnevej 102 på Møn enten onsdag eller lørdag henover sommeren. Erik Mosberg arrangerer nemlig guidede ture, hvor han fortæller om både figenprojektet og den spændende historie, som har udspillet sig lige i nærheden af plantagen.

Lundborg Gårdbutik har ingen hjemmeside, men giv Erik Mosberg et ring eller kom forbi butikken, så oplyser han gerne, hvornår de guidede ture finder sted.

 

 

 

 

 


Nyhedsoverblik