Falsk bankmand franarrer stort pengebeløb fra ældre kvinder

Politiet opfordrer folk til at være på vagt og advare udsatte familiemedlemmer om falske bankmænd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To ældre kvinder i Præstø og Stege har fået franarret deres dankort af en falsk bankmand, som efterfølgende har hævet et større pengebeløb fra kvinderne.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet opfordrer derfor folk til at være på vagt og advare udsatte familiemedlemmer om falske bankmænd.

quote Politiet opfordrer til, at man er på vagt over for den slags snydepelse

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Fremgangsmåden er nogenlunde ens, men om der er tale om samme gerningsmænd, er det endnu for tidligt at sige med sikkerhed. Fælles er dog, at det er både frækt og grænseoverskridende, lyder det fra politiet.

Kvinden fra Præstø blev mandag den 17. januar ringet op af en person, som udgav sig for at ringe fra Digitaliseringsstyrelsen. Han forklarede, at der i forbindelse med ændringen fra NemID til MitID var gået noget galt, og han stillede hende om til kvindens pengeinstitut.

Læs også
Kvinde i lang dynefrakke overfalder Røde Kors-ansatte
Læs også
Kvinde i lang dynefrakke overfalder Røde Kors-ansatte

Her blev hun ifølge politiet vejledt om, at en medarbejder ville komme forbi og hente hendes dankort.

Kort efter ankom en yngre mand til kvindens adresse i Præstø, hvor han fik udleveret dankortet. Det lykkedes ham efterfølgende at hæve et større kontantbeløb.

Ville ombytte kvindens dankort

To dage senere blev en ældre kvinde i Stege ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra banken. 

De talte sammen, og medarbejderen havde ifølge politiet held med at få overbevist kvinden om, at der var noget galt med hendes dankort, som derfor skulle ombyttes.

Signalement af den venlige bankmand

Den venlige bankmand beskrives i begge tilfælde som:

  • 25-30 år. 
  • Dansk af udseende. 
  • Kort hår.
  • Almindelig af bygning. 
  • Iført sorte bukser og en hvid skjorte.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ligesom med episoden i Præstø ankom den såkaldte medarbejder kort efter til kvindens adresse, hvor han fik hendes dankort. 

Her lykkedes det også gerningsmanden at hæve et større kontantbeløb fra kvindens konto.

Læs også
Politiet gør kæmpe narkofund på Sjælland
Læs også
Politiet gør kæmpe narkofund på Sjælland

- Politiet opfordrer til, at man er på vagt over for den slags snydepelse, lyder det fra politiet.

Ingen offentlige myndigheder – hverken Digitaliseringsstyrelsen, den kommunale borgerservice eller politiet – ringer og beder om oplysninger om NemId, dankort eller pinkoder. 

Ligesom banker heller ikke sender hjælpsomme medarbejdere ud for at hente defekte betalingskort.

Hvis du har oplysninger i sagen eller er i tvivl, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik