Fagforening til kamp for storstrømsbro

Dansk Metal gik mandag ind i kampen for at få en ny Storstrømsbro.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var den lokale afdeling af Dansk Metal, Metal Sydøst, der mandag havde inviteret til walk and talk på Storstrømsbroen.

Flere politikere lagde i dag vejen forbi for at diskutere udfordringerne med den gamle og faldefærdige Storstrømsbro med fagforeningen. Dansk Metal mener, at en ny bro kan bidrage til beskæftigelsen i området.

- Man kunne bruge broen her til sådan en slags oplæring i at bygge store infrastrukturprojekter. Der er sikkert også en masse arbejdsløse kollegaer, som kunne komme i gang med arbejdet og på den måde være klar, når det helt store projekt går i gang nede ved Femern, siger Claus Jensen, der er forbundsmand i Dansk Metal.

Flere politikere stillede i dag op til walk and talk med fagforeningen. Blandt andre John Brædder (G), borgmester i Guldborgsund Kommune, samt folketingspolitikerne Magnus Heunicke (S) og René Christensen (DF).


Nyhedsoverblik