Færgen Ida sejler nu i hi over vinteren efter succesfuld sæson

Sommeren igennem har færgen fragtet tusindvis af gæster over Grønsund. Nu er den gået i vinterhi på Gilleleje Skibsværft.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter en lang, solrig og lidt blæsende sæson er Færgen Ida sejlet til Gilleleje Skibsværft, hvor hun vinteren igennem skal gennemgås, renoveres og synes.

Færgen har trods lidt startvanskeligheder i foråret, og en vejrudsigt der ikke var helt så solrig som i 2018, haft en hel god sæson. Det skriver Vordingborg Kommune i en pressemeddelelse.

quote Antallet af autocampere er stærkt stigende

Michael Larsen, Formand for Udvalget for Plan og Teknik

- I 2018 havde vi en hel fantastisk sæson på Færgen Ida. Derfor har vi været rigtig spændte på tallene for sæson 2019, siger Michael Larsen, Formand for Udvalget for Plan og Teknik.

Færgen Ida med i reklamefilm om turisme

Færgen Ida har igen i år været en populær dame, hvis man kigger på tallene:

- Vi har nu gjort sæsontallene endeligt op, og det har trods vejret vist sig, at folk er vilde med Ida. Vi ligger nogenlunde på samme niveau som i 2018. Forskellen er, at antallet af autocampere er stærkt stigende, og det samme er antallet af cykelturister.Sommeren igennem har vi indimellem besøg af journalister, rejsebloggere, og andre der ønsker at opleve og skrive om Ida, siger udvalgsformand Michael Larsen.

Læs også
BMX-rytter laver stunts i regionen - stor satsning skal tiltrække unge turister
Læs også
BMX-rytter laver stunts i regionen - stor satsning skal tiltrække unge turister

- Men i år har været noget ganske særligt. Vi blev i foråret kontaktet af Redbull og VisitDenmark, som ønskede at bruge Ida i en reklamefilm, der har til formål, at markedsføre hele Danmark over for turister. Her indgår mange af de store attraktioner, som Camp Adventure og Legoland, siger Michael Larsen, Formand for Udvalget for Plan og Teknik.

quote Vi var ikke et sekund i tvivl om, at vi selvfølgelig skulle have Færgen Ida med i netop den film

Michael Larsen, Formand for Udvalget for Plan og Teknik

- Vi var ikke et sekund i tvivl om, at vi selvfølgelig skulle have Færgen Ida og vores område med i netop den film. Det er blevet til en virkelig imponerende og nervepirrende reklamefilm, med den verdenskendte skotske vildkat, BMX’eren Kriss Kyle, som udøver tricks på Ida – heldigvis uden at falde i vandet, siger udvalgsformand Michael Larsen.

Borgmester: - Jeg kan kun være tilfreds

Færgen Ida fik i sommers overrakt titlen Historisk Monument af Skibsbevaringsfonden. Det betyder, at den har opnået A-Status. A-skibene er fartøjer, som er sat i stand med færrest muligt kompromisser og dermed fremtræder som fyrtårne for skibsbevaringsarbejdet, der rendyrker sikringen af de etnologiske og kulturhistoriske kompetencer og bevaringsværdier.

- Som borgmester gør det mig selvfølgelig glad, at vi har en turistattraktion som Færgen Ida, som mange lokale har særlig kær. Jeg har selv været ude og sejle med Ida et par gange i sommers.
Blandt andet var jeg med til at fejre Idas 60 års fødselsdag, siger Borgmester Mikael Smed (S). 

120628_Lalandia.jpg
Læs også
Turisterne kommer med deres dom - disse lokale turistattraktioner klarer sig bedst
120628_Lalandia.jpg
Læs også
Turisterne kommer med deres dom - disse lokale turistattraktioner klarer sig bedst

- Når jeg tænker på antallet af gæster, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at mange har en relation, en historie og et sommerminde med Ida. At antallet af cykelturister er stigende er en glædelig nyhed. Vi arbejder hele tiden på at gøre det attraktivt at besøge os her i Vordingborg Kommune.
At flere gør det på cykel er specielt noget vores overnatningssteder også får glæde af, siger borgmester Mikael Smed.

quote Som borgmester gør det mig selvfølgelig glad, at vi har en turistattraktion som Færgen Ida, som mange lokale har særlig kær

Mikael Smed (S), borgmester

Flere vintre på Gilleleje Skibsværft

Ifølge borgmesteren er en attraktion som Færgen Ida med til at sætte Vordingborg på landkortet:

- Personligt har jeg i år oplevet mange flere turister på Møn end de øvrige år. Jeg kan kun være tilfreds med at alle de frivillige, alle ildsjælene rundt omkring, og alle de der arbejder med turisme har formået at sætte os solidt på landkortet, også med Færgen Ida, siger Mikael Smed.

Rederiet i Vordingborg Kommune, der sammen med Guldborgsund Kommune drifter og administrer Færgen Ida, lavede i 2018 et udbudsmateriale der lød på en 3 årig rammeaftale. Derfor vil Færgen Ida de næste par år tilbringe vinteren på Gilleleje Skibsværft, som kender færgen særdeles godt, da Ida har været der flere gange før. Denne gang skal Ida blandt andet have lavet stråkøl, kalfatring og nye gelændere.

Rederiet forventer, at Ida er tilbage på Grønsund i februar måned


Nyhedsoverblik