Enlig mor fik stjålet julegaver

Vær forsigtig, for tyvene er på jagt efter dine julegaver. Sådan lyder meldingen fra politiet. I går gik det ud over en enlig mor til fire i Kalvehave.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sent i aftes, da Heidi Salvang kom hjem fra arbejde, blev der lagt en gevaldig dæmper på julehumøret.

Da hun kom hjem, stod bagdøren på vid gab. Nogen havde været inde i Heidi Salvangs hus - og ikke nok med det: tyven var løbet med alle børnenes julegaver.

- Jeg følte mig ydmyget og utryg og utroligt ked af det, siger Heidi Salvang.

Hun bor alene i Kalvehave med sine fire børn, og hun havde længe sparet op for at kunne købe gode julegaver til sine børn.

 - De skal selvfølgelig nok få en gave, men jeg kan ikke ersatte alle de ting, jeg havde købt. Det har jeg ikke penge til, siger hun.

Og mens nogle ting kan erstattes, er der andre som ikke kan købes for penge.

 - Min søn på 9 sagde: jamen mor, hvad så med den gave, jeg har lavet til dig i skolen? Og så måtte jeg jo sige, at den også var væk, fortæller hun.

Både naboer og kolleger har givet bidrag til nye gaver til børnene, og Heidi Salvang er sikker på, at de nok skal få en god jul, når de er kommet sig over gårsdagens grimme oplevelse.


Nyhedsoverblik