Enigt byråd redder værested for tidligere misbrugere fra at lukke

Værestedet Åndehullet i Vordingborg er blevet reddet af politikerne i byrådet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var 27 enige politikere i byrådet i Vordingborg Kommune, der fredag besluttede at fjerne værestedet Åndehullet i Vordingborg fra det kommunale sparekatalog, allerede før spillet om kommunens økonomi for alvor er gået i gang.

Det oplyser kommunens borgmester Mikael Smed (S) til TV2 ØST.

quote Jeg er rigtig glad for, at det lykkedes at redde stedet

Mikael Smed (S), Borgmester i Vordingborg Kommune.

Beslutningen om at redde værestedet kommer, efter der nu er klarhed over det særlige tilskud, som kommunen tildeles.

Det er på 20 millioner kroner, og det fik straks politikerne til at fjerne spareforslaget om at lukke Åndehullet samt tre andre besparelser i kommunen – blandt andet på offentlig transport og ældres transport til aktivitetscentrene.

- Jeg er rigtig glad for, at det lykkedes at redde stedet. Åndehullet er et sted for udsatte borgere - tidligere misbrugere, der nogle gange har brug for et trygt sted at komme og få en snak. Det taler ind i den sociale dagsorden, at det fortsætter, siger borgmester Mikael Smed.

Værested for 60 tidligere misbrugere

Åndehullet bruges af omkring 60 tidligere misbrugere, og et af centerets opgaver er at holde dem clean og i øvrigt få dem tilbage på arbejdsmarkedet.

Værestedet Åndehullet
Læs også
Har eksisteret i 20 år - nu er værested for tidligere misbrugere endt i sparekatalog
Værestedet Åndehullet
Læs også
Har eksisteret i 20 år - nu er værested for tidligere misbrugere endt i sparekatalog

Stedet er målrettede både tidligere misbrugere af alkohol og stoffer – og er et tilbud til både yngre og ældre.

Stedet blev etableret i 1999, og drives af to medarbejdere fra Vordingborg Kommune i tæt samarbejde med foreningen Åndehullet, der består af Åndehullets brugere, som også tager sig af den daglige drift af stedet, og tager initiativ til aktiviteter.

Artiklen fortsætter under indslaget.

Se indslaget fra torsdag den 3. september, hvor værestedet stadig var en del af sparekataloget.     

Kunne spare en million

Kommunen kunne spare knap en million kroner om året ved at lukke tilbuddet – men politikerne var i tvivl om, hvorvidt det i virkeligheden ville blive en dyr fornøjelse at lukke stedet, der har ry for at holde misbrugere clean.

- Det kan komme til at påføre os udgifter på et senere tidspunkt, hvis vi lukker det tilbud, der er der i dag, siger Mikael Smed.

quote Det kan komme til at påføre os udgifter på et senere tidspunkt, hvis vi lukker det tilbud

Mikael Smed (S), Borgmester i Vordingborg Kommune

Selvom politikerne har besluttet at redde Åndehullet og tre andre tilbud i kommunen, så skal der dog stadig findes besparelser på 17 millioner kroner i næste års budget. Og Mikael Smed vil heller ikke udelukke, at Åndehullet senere kan ende i et kommunalt sparekatalog.

- Det kan jeg ikke udtale mig om. Men der er jo sendt et stærkt politisk signal til administrationen om, at et forslag om at lukke Åndehullet, ikke er noget, som vi har tænkt os umiddelbart at bruge. Men det kommer jo meget an på, hvordan vores økonomi udvikler sig om et forslag vil komme på bordet igen, siger borgmesteren.


Nyhedsoverblik