En epoke med forskning i nogle af dyreverdenens mest alvorlige sygdomme er slut. Onsdag afleverer DTU nøglerne til faciliteterne på øen Lindholm i Stege bugt, og dermed er næsten 100 års forskningshistorie på øen endegyldigt forbi.
- Vores lejemål er opsagt pr. første april, og derfor er der overdragelsesforretning i morgen efter næsten et års oprydning på øen, siger Anders B. Møller, der er driftschef på DTU.
Han har gennem det seneste års tid haft ansvaret for en omfattende oprydning og dekommissionering af de gamle forskningsfaciliteter, hvor der gennem årene er blevet forsket i blandt andet mund- og klovsyge, hundegalskab og svinepest.
- Det har været et omfattende arbejde at fjerne alle spor af de farlige sygdomme på øen. Det har taget det meste af et år, og en lignende proces har - så vidt vi ved - ikke været foretaget nogensinde før i verden. Derfor har vi også været nødt til at gøre alt meget omhyggeligt, så vi er sikre på, at smitten endegyldigt er væk, siger Anders B. Møller.
Kom i fokus
Den lille ø i Stege bugt mellem Møn og Sjælland nær Vordingborg er på syv hektar. Den har været i statens eje siden 1925, hvor Veterinærinstituttet etablerede laboratorier på øen for at forske i smitsomme sygdomme - især smitsomme sygdomme blandt husdyr. De seneste år har det dog stået klart, at øens rolle var udspillet - blandt andet fordi det har været en dyr opgave at vedligeholde færgedriften til øen.
Mens beslutningen om at opgive laboratorierne på øen foregik stille og roligt, så kom øen dog gevaldigt i søgelyset, da VLAK-regeringen i 2018 meldte ud, at de ville oprette et udrejsecenter for afviste, kriminelle asylansøgere på den lille ø.
Beslutningen skabte ramaskrig i området, hvor både lokalpolitikere og borgere gik til kamp mod den upopulære beslutning. Udrejsecenteret ville koste 750 millioner kroner at drive, og beslutningen blev da også droppet, da det politiske flertal i Folketinget skiftede i 2019.
Nu er der formelt ikke planer for, hvad der i fremtiden skal ske med øen. Politisk set har der dog været et ønske om at frede en del af de ældste bygninger, så de bevares for eftertiden.
Gasset, renset og puttet i ovnen
I dag står mere end 20 større og mindre bygninger tilbage på Lindholm og har undergået særdeles omfattende desinficering.
Nogle bygninger er blevet gasset med formalin, andre vasket med desinficerende stoffer, mens der omkring andre er bygget telte, hvorefter hele bygningerne fra bunden af fundamentet til toppen af taget blev varmet op til 70-80 grader i otte dage for at dræbe virus.
Arbejdet blev sat tilbage, da to bygninger i sommer brændte på øen.
- Det kostede os omkring tre måneder i forhold til vores tidsplan, og det betød også, at vi i januar skulle gennemføre en opvarmning af en af bygningerne, mens der var minus 16 grader på den anden side af teltdugen. Heldigvis havde vi dog dimensioneret varmeapparaterne rigtigt, så de faktisk godt kunne klare opgaven trods kulden, siger Anders B. Møller.
Kan ikke bruges igen
Oprydningen er endegyldig. Det er en konsekvens af arbejdet, at bygningerne ikke i fremtiden kan bruges som sikrede laboratorier - og det har Bygningsstyrelsen, der ejer bygningerne, accepteret, da de bad DTU om at rense dem. Det er med andre ord ikke muligt at spole tiden tilbage og igen foretage biologisk forskning på den lille ø.
Fødevarestyrelsen har været med i hele processen og har skridt for skridt godkendt sikkerheden i arbejdet, der er blevet dokumenteret nøje undervejs.
- Vi har haft opsat målere og såkaldte bioindikatorer i bygningerne. Hvis der ikke overlever noget på bioindikatorerne, så har intet i bygningerne overlevet rensningen, fastslår han.
Kloakker og andre rør på grunden har været en særlig udfordring. Løsningen har været, at de er blevet 'inaktiveret'.
- De er blevet fyldt med natriumhydroxid og er efterfølgende blevet tilstøbt med basisk beton, siger han.
Natriumhydroxid kendes også som kaustisk soda eller ætsnatron, der er kendt som en særdeles stærk base. Med det i rørene er man sikker på, at virus ikke kan overleve.
Stadig arbejde tilbage
Selvom DTU formelt afleverer nøglerne til Bygningsstyrelsen onsdag, så bliver øen endnu ikke overladt til det rige fugleliv.
Øen er nemlig sat i karantæne i de kommende seks måneder, og derfor vil DTU også i de kommende måneder være til stede, ligesom en række kameraer og andre overvågningsredskaber vil sikre, at der ikke kommer ubudne gæster til øen.
- Selvom vi er her, så udfører vi alene en opgave, som vi er blevet bedt om af bygningens ejer. Vi gennemfører afleveringsforretningen i morgen, og alt er rengjort og opryddet. Alt er væk - bortset fra de ting, vi har brug for, når vi fører tilsyn under karantænen, siger Anders B. Møller.
Opgaven med at teste og forske i veterinære sygdomme er blevet overtaget af Københavns Universitet og Statens Seruminstitut. Det er nu mere end to år siden, at der sidst blev udført dyreforsøg på Lindholm.
En stor gruppe ansatte forskere og dyrlæger har fulgt med til København, hvor opgaven varetages i dag.