En anderledes hverdag venter for efterskolerne: - Jeg er sikker på, at vi kan løse det sammen

Mandag kan landets efterskoler genåbne, men det bliver en helt anderledes hverdag, der venter elever og lærere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er dagen før dagen på Idrætsefterskolen Grønsund på Bogø. De og alle andre efterskoler i landet kan nemlig genåbne i morgen, efter de har været lukket ned siden 16. marts.

- Det er ligesom første skoledag, jeg har helt sommerfugle i maven, og jeg glæder mig helt vildt, siger Kresten Fjord, der er daglig leder på Idrætsefterskolen Grønsund.

quote Det bliver en helt ny måde at lave efterskole på

Gustav Prætorius Mathiesen, elev på Idrætsefterskolen Grønsund

Skolens 132 elever vender tilbage til en hverdag, som ikke kommer til at ligne den gamle, for Undervisningsministeriet har udsendt en lang række retningslinjer, der skal overholdes inden skolerne kan genåbne.

- Vi har købt mobile håndvaske, som kan stå ved hver indgang, og vi har prøvet at ensrette så mange gange som muligt. Derudover, spiser eleverne i skiftehold, og så har vi fjernet hver anden stol i spisesalen, siger Kresten Fjord.

Kresten Fjord er daglig leder på Idrætsefterskolen Grønsund.
Kresten Fjord er daglig leder på Idrætsefterskolen Grønsund. Foto: Mahmoud Riyad Al-Tamir - TV2 ØST

Ingen tæt, fysisk kontakt

Det er ikke kun de fysiske rammer, der bliver anderledes på skolen, for ifølge retningslinjerne må eleverne kun være i tæt kontakt med de samme otte personer.

- Det er stik imod hele efterskoletanken, at man ikke kan være i fysisk tæt kontakt, og det gør helt ondt inde i hjertet at vide, at hvis der er en, der er ked af det, så kan man ikke give dem en krammer og sige, det skal nok blive godt igen på den anden side, siger Kresten Fjord.  

De fysiske rammer ser noget anderledes ud end før 16. marts.
De fysiske rammer ser noget anderledes ud end før 16. marts. Foto: Mahmoud Riyad Al-Tamir - TV2 ØST

Eleverne vender tilbage til en hverdag, hvor de ikke kan kramme deres lærere eller hinanden, men de er enige om, at det alligevel bliver godt at komme tilbage igen.

- Det bliver en helt ny måde at lave efterskole på, men jeg er sikker på, at vi kan løse det sammen, siger Gustav Prætorius Mathiesen, der er elev på Idrætsefterskolen Grønsund.

Lundby Efterskole venter med at genåbne

Det, at eleverne kun må være i nærkontakt med de samme otte mennesker, har været lidt af en udfordring på Lundby Efterskole, hvor man har skulle fordele eleverne i helt nye grupper.

bjarke_oerstedritzau_scanpix.jpg
Læs også
Få overblikket: Det genåbner i fase 2, 3 og 4
bjarke_oerstedritzau_scanpix.jpg
Læs også
Få overblikket: Det genåbner i fase 2, 3 og 4

Derfor har de valgt at trække elevernes velkomst en enkelt dag.

- Det har været lidt af et puslespil at skulle fordele eleverne i nye grupper, hvor der er taget højde for, hvem der gerne vil være i gruppe med hinanden. Derfor vil vi hellere trække den en enkelt dag, og så få det gjort ordentligt, siger Lars Schou Jensen, der er forstander på Lundby Efterskole.

Lars Schou Jensen er forstander på Lundby Efterskole.
Lars Schou Jensen er forstander på Lundby Efterskole. Foto: Mahmoud Riyad Al-Tamir - TV2 ØST

Eleverne kommer tilbage til en skole, hvor de selv skal gøre en indsats for at overholde retningslinjerne.

- Når eleverne kommer på tirsdag, så skal de tømme deres værelser og rengøre dem, og så flytter de rundt, så vi får det hele til at gå op, siger Lars Schou Jensen.

 


Nyhedsoverblik